Den Fynske Musikpris

Den Fynske Musikpris 2026
Efter 15 år med Odense Live Prisen tager Odense Live Sponsorforening nu et stort skridt frem og lancerer Den Fynske Musikpris – en ny samlet prisuddeling, der skal hylde og udvikle det fynske musikliv med særligt fokus på nye talenter.
Formålet er at samle og styrke de fynske musikaktører på tværs af genrer og generationer – fra de små scener til de store festivaler. Det handler om at skabe rum for vækst, inspiration og samarbejde, så næste generation af fynske artister kan udfolde sig og blive på Fyn.
Talentpriser, livepris, ærespris …
Showet afholdes i januar 2026, hvor fire priser uddeles: Talentlegatet, Årets Håb, Årets Livepris og Årets Ærespris. Udover økonomiske legater får modtagerne adgang til netværk, udviklingsforløb og nye koncertmuligheder på fynske scener. Odense Live Sponsorforening er fortsat hovedarrangør, men med Den Fynske Musikpris åbnes dørene for flere samarbejdspartnere, der ønsker at tage medansvar for at støtte og synliggøre den levende musik på Fyn.
Talentlegatet præsenteres af Tinderbox