DET’ KLASSE
Tre væsner fra en fjern galakse dukker op i en tilfældig skoleklasse. De ved ingenting om det at gå i skole. Børnene selv er derfor nu nødt til at lære de tre uvidende rumvæsner, hvordan man opfører sig i en klasse. Det er udgangspunktet for den uforudsigelige forestilling ‘Det’ klasse’. I ‘Det’ klasse’ er børnene de eksperter, der skal lære de tre væsner om livet i en skoleklasse. Hvordan er man den gode kammerat? Hvordan bliver man populær? Hvordan mobber man? Og hvornår skal man sidde stille? Kort sagt: Hvordan indgår man i et fællesskab? Alt dette er op til publikum.