HC ANDERSEN PRISEN 2022
Lørdag den 2. april uddeles H.C. Andersen Prisen endelig igen på Odense Teater – samtidig glæder Priskomiteen sig til at fejre sit 25-års jubilæum.
Vi vil hædre årets tre prismodtagere samt de tre prismodtagere fra sidste år. Udover prisoverrækkelserne vil konferencier Jesper Buhl guide os igennem musik, dans, højtlæsning og prisoverrækkelser.
I to timer hylder vi H.C. Andersens arbejde og de mennesker, der arbejder med hans værker for at gøre os endnu klogere på ham og hans fortællinger.
Du kan møde Thomas Eje, Det Kongelige Teater Balletskolen Odense, skuespiller Finn Nielsen, som læser eventyr, Den Fynske Opera, H.C. Andersen Paraden, Ronni Kot Wenzell på Marimba og fire kvinder fra LunArs.
Kom og vær med til en festlig fejring og uddeling af priser denne eftermiddag den 2. april 2022 kl. 15.00 på Store Scene i Odense Teater.