ANNONCE
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

21. april 2022
Kl. 20.00 - lør Kl. 16.05

Idyl – en hverdagsfabel ❤️ En nycirkusforestilling om kærlighed

Oplev burlesk vildskab og ren naturalisme hos DYNAMO Workspace, når La Compagnie KS gæster Odense med Danmarkspremieren på en nycirkusforestilling om kærlighed.

Med jonglering, dagligstueinventar, musik og reb vækker de to artister parforholdets universelle trængsler til live.

Idyl er en forestilling med humor, ironi og finesse af en dansk-fransk artist duo, som også danner par i privaten.

Forestilling blev bl.a. skabt under et huskunstnerforløb hos DYNAMO Workspace, og vi er meget stolte over at kunne byde Kompagnie KS velkommen tilbage med det endelige resultat.

Støttet af Odense Kommune

 

DATO: 21. april kl. 20, 22. april kl. 20 og 23. april kl. 15

VARIGHED:65 min.

PRIS: Fra kr. 0/40

SPROG: Engelsk
ALDER: Fra 8 år og op
ADRESSE:  Finlandkaj 6, Byens Ø

 

Hvad er DYNAMO Workspace?

DYNAMO er et teaterrum der viser scenekunst – herunder primært nycirkus, dans og fysisk teater.

Teatret ligger på Byens Ø og er faktisk centrum for nycirkus i Danmark med stor international anerkendelse. Vi lægger scene til et væld af kunstnere som deltager i huskunstner-forløb, hvor de skaber deres forestillinger i huset.

Derudover inviterer vi publikum til at opleve en masse forestillinger!

Man kan købe et DYNAMO-kort hvor alle de forestillinger der vises på en sæson, kan opleves gratis. Det koster kun 350 kr.

 

Hvad er nycirkus?

Nycirkus er en scenekunstform, der kombinerer de klassiske cirkusdiscipliner med moderne, scenisk arbejde. Der er med andre ord langt fra savsmuld og dyr i manegen som man kender det fra klassisk cirkus. Her oplever du derimod cutting-edge scenekunst med dramatiske virkemidler og professionelle artister, der har dygtiggjort sig i alt fra linedans, luftakrobatik og jonglering.

 

 

Finder sted: DYNAMO