ISMO gæster Odeon

Hvis du nogensinde har grinet over, hvor mærkeligt det engelske sprog egentlig er, eller undret dig over, hvordan små ord kan ændre hele betydningen af en sætning, så er der godt nyt.
Lørdag den 6. juni kommer en af verdens mest særprægede og populære standupkomikere, ISMO til Odeon med sit helt nye show Perseverance Tour.
For comedyfans på Fyn er det her en sjælden mulighed for at opleve en international stjerne helt tæt på, når verdens måske sjoveste ordspilsmester indtager digterbyen.
Den finske komiker, der er blevet verdenskendt for sin legendariske tilgang til sprog, kultur og ordspil, vender tilbage til Danmark efter massiv interesse ved sine seneste besøg.
Sidst han optrådte herhjemme med to shows i DR Koncerthuset, blev billetterne revet væk på rekordtid. Denne gang er turen kommet til Fyn, og for første gang kan odenseanerne opleve ham live i Odeon.
ISMO er kendt for sin knivskarpe humor, hvor han dissekerer hverdagens sprog og kulturelle forskelle med en præcision, der rammer publikum på tværs af landegrænser.