Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

12. december 2023
Kl. 20.00 - 22.00

Julekoncert med Sissel Kyrkjebø

Hjemmeside
Hjemmeside

Ingen jul uden Sissel Kyrkjebø

Hele Skandinaviens juledronning tager på tourné i 2023.

Sissel Kyrkjebø har en helt unik evne til at sprede julestemning og kommunikere med sit publikum. Hvert år oplever publikum en ny koncert, hvor det uforudsigelige kombineres med de trygge og varme traditioner, julen byder på. I år gør hun det igen, når hun tournéer med Sissels Jul i Norge, Sverige og Danmark.

I flere årtier har Sissel op til jul turneret i Skandinavien med Sissels Jul. Sissel betragter selv juletournéen et af de største højdepunkter i forbindelse med julen. Nu glæder hun sig til at gøre det igen – i 2023.

– Koncerten vil afspejle den tid og den musik, vi lytter til og glædes over som en traditionel optakt til julen. Den er glad, smuk, sjov, lidt sårende, og den skal røre. Når I, publikum, forlader salen, vil jeg gerne have, at I føler, at vi oplevede noget sammen i koncertsalen, og at det var unikt og kun for jer, siger Sissel.

Sissel har med sin krystalklare stemme fortryllet publikum over hele verden, hvor hun har gjort et stort indtryk i forbindelse med sine julekoncerter. Hun har spillet uforglemmelige store koncerter, såsom “Christmas in Vienna” og “Christmas in Moscow” med Plácido Domingo og José Carreras.

Sissels album “Glade Jul” fra 1987 har rekorden som det bedst sælgende album i norsk historie.

Hun blev nomineret til en Grammy for julealbummet “Spirit of the Season” fra 2006 sammen med The Tabernacle Choir and Orchestra at Temple Square. I 2022 samarbejdede hun igen med det prisvindende kor fra Utah, da de udgav julealbummet “Winter Morning”. Sissel kan endvidere afsløre, at der er planlagt mere nyindspillet julemusik i 2023.

 

Finder sted: ODEON

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.