Katrine Marie Guldager i samtale med Signe Ryge – Om at rejse og udforske

Som forfatter er Katrine Marie Guldager vant til at rejse. Rejse i tiden, i historien, i familien og i sig selv. Af og til er der afveje og omveje, et uventet stop på et lille trinbræt, og så er det tilbage på hovedsporet bagefter. I samtale med Signe Ryge fra TV2 Fyn fortæller Katrine Marie Guldager, med udgangspunkt i sine to seneste bøger om, hvorfor det kan være sundt at rejse et fremmed sted hen og udforske det ukendte.
Foredraget er det anden i rækken af årets arrangementer, hvor Danmarks Jernbanemuseum under overskriften JernbaneKULTUR præsenterer kunstnere fra forskellige genrer, som berører, fortolker eller er inspireret af jernbaner, tog og rejser.
Med JernbaneKULTUR byder Danmarks Jernbanemuseum på en række anderledes kulturarrangementer, hvor vi præsenterer kunstnere fra forskellige genrer, som berører, fortolker, er inspireret af eller på anden måde forholder sig til jernbane, tog og rejser.