Kongens Have Live ’26

Kongens Have Live Odense 2026 bliver årets nye store musikoplevelse i centrum af Odense.
Fredag den 14. august 2026 forvandles den historiske park til ét stort grønt koncertunivers, med fem af Danmarks mest elskede artister: Medina, Gilli, Hjalmer, Blæst og Augusta Schackinger. En hel dags festivalstemning, lige der, hvor Odense er smukkest, i Kongens Have.
Det bliver en heldagsfest, hvor vi drømmer om at samle venner, studerende, kollegaer, naboer, genboer, kærester og familier, hvor I mødes og fejrer sensommeren sammen under åben himmel.
Musikken, du kender, live i Kongens Have
Programmet samler nogle af de største danske hits fra de seneste årtier:
- Medina, en af landets største pop- og danceprofiler, kendt for hits som “Kun for mig”, “Velkommen til Medina” og “For altid”.
- Gilli, en af Danmarks mest streamede artister, der har sat lyd til en hel generation med tracks som “Adios”, “Langsom” og “Rollemodel”.
- Hjalmer, der med sange som “Dig Og Mig”, “Hvis Du Går” og “Folk Som Os” har gjort sig til en af landets mest nærværende og elskede sangskrivere.
- Blæst, som har energifyldt pop på repertoiret og masser af radiofavoritter som “Juice”, “Ego” og “Kig Op Fra Gulvet”.
- Augusta Schackinger, der med et lydunivers fyldt med melankoli, stærke billeder og sange der får dig til at synge med, lige nu aktuel med hendes nye single.
Mere end musik! Det handler om øjeblikket
Kongens Have Live handler ikke kun om hits og koncerter. Det handler om at mødes. Om at mærke sommeren, synge med, danse lidt tættere, og være en del af den gode stemning, der kun opstår, når tusindvis af odenseanere og fynboer deler en oplevelse. Det er her, minderne skabes, og hvor sensommeren finder sin rytme.
Det er en dag, hvor pop, soul, hiphop og urban vibes smelter sammen og skaber en unik sensommerfest lige midt i Odense by. Her handler det om øjeblikket, energien, musikken og fællesskabet. Kongens Have Live ‘26, en ny tradition i hjertet af Odense.