MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

8. februar 2023
Kl. 20.00 - 22.00

Livet ifølge Emil og Thomas

”Livet ifølge Emil og Thomas” er en podcast med de to venner Emil Thorup og Thomas Skov. De er meget forskellige, men på en eller anden måde har de fundet glæde i at mødes et par gange om ugen og vende stort og småt fra livet. Podcasten havde premiere på Podimo sidste år – og siden er den bare blevet større og større. Altså podcasten.

Emil og Thomas vender oplevelser fra livet, men med det in mente, at de lever to vidt forskellige liv. Emil lever det søde jetsetliv med byture hver weekend, store armbevægelser – økonomisk og generelt og kaviar med sine kendte venner. Thomas har tre børn, en hustru, et hus og i det hele taget et liv, der er noget helt andet end Emils. Men selvom de er forskellige, er der mange ting i hinandens tilværelser, de kan spejle sig i – og man går sjældent ud af en samtale mellem Emil og Thomas uden at have fået et nyt perspektiv på nogle ting – måske er man endda også blevet en anelse klogere.

I showet ”Livet Ifølge Emil & Thomas LIVE” byder Emil og Thomas både garvede lyttere indenfor, men man er i den grad også velkommen, selvom man aldrig har hørt et sekund af podcasten. Aftenen byder på en samtale mellem Emil og Thomas – men publikum har også mulighed for at få svar på de spørgsmål, de måtte sidde med. Under alle omstændigheder er der lagt i ovnen til en festlig aften – hvor alt, hvad der sker i salen, bliver i salen – så I kan roligt dukke op.

 

Finder sted: Magasinet