Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

24. februar 2024
Kl. 11.00 - 11.50

Mille og den grimme ælling

FRIT EFTER H.C. ANDERSENS EVENTYR – STOR KUNST FOR DE MINDSTE

En stor bog, næbbede ællinger og en svane, som må gå grueligt meget igennem. Det er blot noget af det, som kommer på scenen til Mille og Den grimme ælling.

For nu kan du opleve – eller genopleve – H.C. Andersens fantastiske eventyr om Den grimme ælling, når Odense Teater genopsætter sidste sæsons store succes for de mindste. Vi drysser ægte teatermagi ud over Store Scene og leverer en stor fortælling og en eventyrlig teateroplevelse for de yngste, de ældste – og alle derimellem.

Det er igen Mille Gori, kendt fra DR Ramasjang, som tager børn og voksne i hånden og fortæller historien om svaneungen, der bliver født i andegården. Når de andre ænder synes, at man er stor og styg, er det ikke let. Svaneungen må forlade andegården og på sin farefulde rejse møder den mange forskellige dyr, men ællingen kan ikke finde nogen, der ligner den selv. Vinteren varer dog ikke evigt, og foråret bryder frem – og nu er den grimme ælling pludselig en stor og smuk svane.

Forestillingen anbefales fra 3 år.

 

Forestillingen foregår ved Store Scene, Jernbanegade 21, 5000 Odense

Spilleperiode: 10. februar – 3. marts 2024 (spiller i vinterferien uge 7)

Spilletidspunkter:

24/2, 25/2 kl. 11.00 og 13.00

2/3 kl. 11.00 og 13.00

3/3 kl. 11.00

 

Finder sted: Store scene

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.