Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

28. april 2022
Kl. 20.00 - 22.00

NEU SIERRA

Hjemmeside
Hjemmeside

Neu Sierra insisterer på at rumme lige dele ynde og råddenskab, og i sin musik minder hun os om, at livet ikke altid er lutter skønhed, men gerne må være barskt!

Med sine forførende sange og varme, vedkommende vokal har Neu Sierra på ganske kort tid indtaget rockscenen. I november 2020 debuterede hun med singlen ‘Dirty Me’, som GAFFA kaldte
“en folket, dyster sang om et overgreb, der kanaliserer lige dele Nico og Nick Cave and the Bad Seeds. En rå, drømmende og vedkommende sang om seksualitetens alvor”. Siden kom den
sensuelle og dragende ‘For the Last Time’, og således kunne Neu Sierra fejre mere end otte måneders rotation på P6 Beat. Da hun i maj 2021 fulgte op med EP’en ‘Sulphur and Molasses’, gav
GAFFA den fem stjerner og beskrev Neu Sierra som en “kompetent og vanvittig dygtig musiker med stort internationalt potentiale”.

Loppen var for længst udsolgt, da Neu Sierra og hendes band – Manoj Ramdas (Raveonettes), Mathias Gørtz (Leizure), Nils Lassen (De Skrigende Halse) og Tomas Ortved (Sort Sol) – i foråret
2021 spillede deres allerførste koncert. Siden gik de en travl sommer i møde, inden Neu Sierra tog tilbage i studiet, hvilket i løbet foråret munder ud i endnu en EP, hvorfra singlen ‘Pink Crosses’ var allerførste smagsprøve.

En koncert med Neu Sierra er både beskidt, intimiderende og storladen. Hendes rå og smukke budskaber omringes af ekspressive trommer, melodiske guitarer, og ikke mindst af den støjende
og stemningsskabende autoharpe.

 

Finder sted: Musikhuset Posten

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.