Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

14. april 2022
Kl. 10.00 - man Kl. 17.00

Påske i Den Fynske Landsby

I Den Fynske Landsby fejres Påsken og at forårets komme med mange spændende og sjove aktiviteter.

Der var meget tro, overtro og tradition forbundet med Påsken og påskefejringen i 1800-tallet og alting skulle gå rigtigt til. Man spiste nogle bestemte ting og fulgte nogle bestemte regler. Det var forbudt at arbejde på helligdage, så derfor skulle man sørge for at have gjort rent, bagt og gjort klar inden solnedgang aftenen før Skærtorsdag. Så fulgte to helligdage efterfulgt af påskelørdag, hvor man skulle ordne det hele til de næste to helligdage. Her i Den Fynske Landsby er vi ikke helt så strikse, så vi er på arbejde i helligdagene for at give vores gæster et glimt tilbage i tiden.

Aktiviteter hver dag kl. 11.00-15.00:

  • På Torupgården bydes der indenfor til påskeaktiviteter. Se madmor farve smukke æg i køkkenet og lav fine kranse til at bebude foråret.
  • I Præstegårdskøkkenet laver kokkepigerne påskemad og kommer med gode ideer til påskemenuen.
  • Rundt omkring i landsbyen kan man lege sjove påskelege.
  • I skolestuen klippes der gækkebreve.
  • Besøg også Landsbyens fortællere og hør om påskens tro, traditioner og overtro.
  • Hestevognen kører allerede fra kl. 10.30 og dagen igennem. Pris pr. person 25 kr.

Særlige aktiviteter:

  • Skærtorsdag brygger vi øl i Præstegårdens bryggers.
  • Langfredag tænder vi op i den store bageovn på Torupgården og bager brød sammen med Landsbyens gæster.
  • Påskelørdag åbner vi tidligt og inviterer alle gæster med til morgenvækning af Landsbyens dyr kl. 8.30 sammen med en af vores landmænd.
  • Påskesøndag bliver Landsbyens får klippet fra kl. 11.00.
  • 2. påskedag skal markerne i Landsbyen gøres forårsklar. Mød markarbejderne, hestene og landmændene, når de går i marken kl. 10.00 og fortæller om arbejdet og afgrøderne, mens de pløjer og sår. Veterantraktorklubben Fyn kommer også på besøg. De hjælper os med at kløve brænde til Landsbyens komfurer.

 

Finder sted: Den Fynske Landsby

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.