Rodfest – Efterårsferie i Den Fynske Landsby

Tag med ned i mulden, når Den fynske landsby hylder efterårets skjulte skatte!
Dyk med ned under jordoverfladen og gå på opdagelse i de smagfulde, sejlivede og helt uundværlige rodfrugter, når Den Fynske Landsby inviterer til Rodfest i efterårsferien. Her hylder de, de knoldede helte, der har været en del af vores kost og kultur i århundreder – fra bondens køkkenhave i 1800-tallet til fremtidens bæredygtige måltider.
Vær med til at grave dine egne kartofler op på marken eller skær en uhyggelig, hyggelig roelygte til at lyse op i efterårsmørket.
Traditionen tro slagtes tirsdag en af landsbyens grise. Slagteren og landsbyens landmænd fortæller undervejs om det, der sker.
Gå på opdagelse i landsbyens smukke omgivelser, der står i efterårets varme farver; få jord under neglene, og lad dig inspirere til, hvordan rodfrugterne kan finde vej ind i dit eget køkkenbord derhjemme. I efterårsferien spirer fællesskabet i Den Fynske Landsby – kom og vær med, og lad hyggen og roen slå rødder.
Velkommen til Rodfest!