Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

17. maj 2024
Kl. 18.00 - 21.00

Røde Himmel præsenterer: Shoegazi

En hel dag med indadvendt, guitarbaseret musik. 5 fede bands fra den danske undergrund, herunder Odenseanske Taker, der har godt med fart på for tiden!

På ganske kort tid er Taker brudt frem af undergrunden som et af de mest iøjnefaldende, nye navne på den danske shoegazescene. Den odenseanske kvintet skaber et sonisk univers, der indfanger hele det menneskelige følelsesregisters kompleksitet og dybde, og som samtidig byder på en intrikat mosaik af æterisk fængende melodier og effektfuld lyrik – smeltet sammen til kompositioner, der afspejler lytterens egne livserfaringer og inderste tanker.

I liveøjemed inviterer Taker derfor publikum til at dykke ned i deres egen psyke og lade sig opsluge af ekkoerne af deres glæder, sorger og drømme, som giver genlyd i bandets sange, som indtil videre tæller singlerne “Dolls” og “Youth” – men som allerede er i rivende udvikling langt ud over shoegazens vanlige grænser.

Aarhusianske Healers debut-EP, “Things You See”, er både en yndefuld dans i at skabe kontraster samt en rejse gennem et surrealistisk landskab:
Blomster møder motorsave. Lyden af det bløde og det støjende smelter sammen i enkle melodier og mødes i en organisk og rå lyd. Og det brølende og tumultagtige elegant flyder sammen med det skrøbelige og smukke.

Københavnske Collider præsenterer et musikalsk venskab i absolut verdensklasse. Deres genrebøjende blanding af shoegaze, indiepop og prog’et punkrock er en musikalsk blomsterbuket i tusindvis af eksplosive farver.

Meltway stiler efter at skabe en lytteoplevelse, der er åben for fortolkning. Det er i samspillet mellem den instrumentale ekstase og de indadvendte og selvransagende sangtekster, at musikken finder sin ultimative forløsning.

Frau har en mission om at sætte rockens alsidige udtryk tilbage på dagsordenen og leverer en musikalsk rutsjebanetur forsynet med en fandenivoldskhed, der altid tilgodeser den gode melodi.

 

Finder sted: Magasinet

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.