Sankt Hans i Pakhuset

Kom til en stemningsfuld Sankt Hans-aften på Pakhuspladsen, hvor vi tænder op i bålfadene og fejrer midsommeren i hyggelige omgivelser.
Tag venner, familie eller din udkårne med under armen og oplev en aften med levende flammer, sommer i luften og varme s’mores – helt gratis. Musiker Mikkel “Planks” Planke sørger for den musikalske stemning, mens kunstnere fra Dynamo præsenterer ildkunst, der lyser både pladsen og publikum op.
Der er lagt op til en afslappet og sanselig aften under åben himmel – midt i byen, men væk fra hverdagens tempo.
Arrangementet er gratis og åbent for alle. Kom i god tid, find en god plads og nyd aftenen i fællesskabets tegn.