Tekstilværkstedet, Pojagi

Pojagi er en gammel koreansk patchwork-form og ligesom den klassiske patchwork oplever den en fornyet popularitet.
Teknikken går ud på at sy ensfarvede halvgennemsigtige stofstykker sammen til et større stykke stof, så både ret- og vrangside ser pæne ud i sammensyningerne. Der anvendes naturlige kvaliteter, og det kan bruges som gardin, rumdeler, puder mm. – kun fantasien sætter grænser.
Målet med workshoppen er at lære processen godt at kende, så du i fremtiden selv kan arbejde med pojagi på Tekstilværkstedet eller derhjemme.
Sværhedsgrad: Alle kan være med, vi hjælper på vej 🙂
Prisen er inkl. genbrugsstofrester, men man er også velkommen til at medbringe egne stofrester.