Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

16. maj 2022
Kl. 20.00 - 22.00

Thomas Vinterberg & Thomas Bo Larsen TALK

To af Danmarks helt store filmpersonligheder mødes til en samtale om film, deres karrierer og tætte samarbejde gennem tiden – senest med Druk, der modtog en Oscar for Bedste Internationale Film. Sammen med aftenens vært, filmanmelder og -journalist Ann Lind Andersen, tager Thomas Vinterberg og Thomas Bo Larsen dig med bag filmlærredet, tæt på deres venskab og syn på hinanden og selvfølgelig også ind i det filmunivers, der har præget dem begge.

Et fast makkerpar

Thomas Vinterberg og Thomas Bo Larsen har fulgtes ad siden Vinterbergs afgangsfilm ’Sidste omgang’, som han dimitterede med fra Den Danske Filmskole i 1993. Siden har de dannet succesfuldt makkerpar som henholdsvis instruktør, manuskriptforfatter og skuespiller i markante filmsuccesser som ‘De største helte’, ‘Festen’, ‘Jagten’ og jo altså senest oscarvinderen ‘Druk’.

De har privat og professionelt været tæt på hinanden i snart 30 år og deler nu en aften med dig i venskabets og filmens tegn. Der vil være masser af gode anekdoter, alvor, sjov og selvfølgelig filmnørderi for enhver fan eller filmelsker.

 

Finder sted: ODEON

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.