Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

17. oktober 2025
Kl. 19.00 - 21.00

Trine Therkelsen med et intimt og akustisk setup

Trine Therkelsen har siden sine vindueskoncerter under coronanedlukningen i 2020 fortryllet danskerne med sin smukke stemme og personlige fortællinger om sårbarhed.

Når Trine gæster Odeon i Odense bliver det hendes hidtil største koncert i eget navn. En koncert hvor hun i et intimt og akustisk setup både synger egne sange, herunder ”Vågne Med Dig” samt unikke udgaver af kendte danske sange, som hun har udgivet i egne fortolkninger.

Da hun i sommeren 2024 satte billetter i salg til Bremen Teater og Horsens Ny Teater gik begge hjemmesider ned på grund af de mange ivrige billetkøbere og hun udsolgte koncertsalene intet mindre end tre gange hvert sted. Trine er selv opvokset på Fyn og har længe drømt om at optræde i Odeons smukke koncertsal, som hun betragter som en af de allersmukkeste sale og steder i landet – og har siden drømt om at stå på den scene og få lov at synge. Den drøm går nu i opfyldelse.

Hun blev landskendt, da hun sang Alberte Windings ”Lyse nætter” ud til sin gård under coronanedlukningen. En video af dette gik viralt, og i kølvandet af dette fik hun en pladekontrakt og udgav sangen ”Vågne Med Dig”. Siden har hun haft stor succes med sine fortolkningsalbums ”Drømmens Land” og ”Juleminder”. I 2025 venter en række spændende udgivelser – både i form af egne sange og fortolkninger af kendte danske sange. Trine er særdeles aktiv på de sociale medier og bruger sin stemme til mere end bare sang. Hun har nemlig en vision om at skabe mere fokus på ensomhed, angst og dét at være et særligt sensitivt menneske. Under koncerterne deler Trine derfor altid ærligt ud af sin egen historie med angst og ensomhed og tilværelsen som introvert person. Nøgleordene når Trine indtager en koncertsal, er intenst nærvær, fællesskab, intimitet, gåsehud og tårer.

 

Finder sted: ODEON

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.