Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

29. juni 2023
Kl. 15.00 - søn Kl. 17.00

Udstilling om DSB’s rolle under den kolde krig

Den 29. juni åbner Danmarks Jernbanemuseum en ny udstilling om DSB’s rolle under den kolde krig.

Den 1. september 1982 bestilte Vestre Landsdelskommando (VLK) en særtransport hos DSB. Den kolde krig havde på dette tidspunkt ligget som et låg over Danmark i godt tre årtier, og det konstante beredskab blev løbende øvet og styrket. Særtransporten fik betegnelsen Toganmeldelse nr. 487.

Under Den kolde Krig var der for samfundet og for stats- og privatbanerne en klar og detaljeret plan for, hvad der skulle gøres under et angreb. Planer for, hvordan flest muligt kunne reddes, og alle involverede kendte deres plads.

Militærtransport af usædvanlig karakterAf toganmeldelsen fremgår det, at det er en militærtransport af usædvanlig karakter. VLK havde nemlig bestilt kørsel af militært materiel og personel. Herunder de særlige Slmmps-fladvogne, der skulle transportere Leopard 1-kampvogne. Transporten skulle til Boostedt i Tyskland, hvor der var et militært øvelsesanlæg. Danmarks Jernbanemuseum vil gerne belyse nutiden fra et fortidigt perspektiv. I lyset af de katastrofale begivenheder i Ukraine er den kolde krig igen på alles læber.

 

Leopard 1-kampvognHovedgenstanden i udstillingen er netop en Leopard 1-kampvogn på en Slmmps-fladvogn og sammen med den originale Toganmeldelse nr. 487 vidner det om det store beredskab, der var dengang. Det kan i dag være vanskeligt at forestille sig det enorme apparat, der arbejdede bag kulissen og som altid, hele tiden, skulle være beredt på et angreb.

Foruden støtten til Forsvaret skulle DSB indgå i det civile beredskab med et større antal bedriftværn, hvis opgave var at redde liv og begrænse skader efter et angreb.

 +

Bedriftværnslokale med planspilI udstillingen er der opbygget et bedriftværnslokale. DSB havde mange store arbejdspladser og derfor også mange bedriftværn under den kolde krig. I kælderrum eller andre egnede steder sad de lokale bedriftværn og øvede mulige scenerier ved angreb. Således også på Centralværkstedet i København. Her sad lederne af bedriftværnet omkring en yderst detaljeret plademodel af Centralværkstedets område. Som et større brætspil gennemgik de Planspil, der alle havde det samme udgangspunkt; Centralværkstedet var blevet angrebet af fjendtlige styrker fra Øst. Plademodellen står som en central genstand i det bedriftværnslokale, der er bygget op i udstillingen.

Udstillingen åbner den 29. juni kl. 15 og alle er velkomne

 

 

Finder sted: Jernbanemuseet

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.