Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Blander sig med landets bedste: Cocktailbar i Odense nomineret til fornem pris

Af Mathilde Mågård Hansen

På trods af en pandemi og et sært år er tiden nu kommet til Bartenders’ Choice Awards 2020.

Her kårer man hvert år de bedste bartendere, personlige fortalere for barindustrien, cocktailbarer og -menuer i hvert af de nordiske lande.

De har netop offentligt dette års nominerede i Danmark, og den liste er stærkt præget af en række eksklusive cocktailbarer fra København.

Men i mængden af Københavns bedste cocktailsteder, så finder man også en cocktailbar i Odense.

Stærkt felt

Visit i Skt. Gertrudsstræde er nemlig nomineret til landets bedste cocktailbar.

Det jubler de også over, at de er røget med i et så stærkt felt.

“Vi er ret overvældede over at være nomineret til dette års Bartenders’ Choice Awards sammen med nogle af de bedste cocktailbarer i Danmark.

Tak for den kæmpestore opbakning – det betyder vanvittigt meget for os,” lyder det fra Visit.

Nogle af de øvrige nominerede i kategorien er hypede PussPuss og Tata i København.

Balderdash Cocktail Foto Rasmus Kramer Schou

En hyldest til branchen

For 10 år siden blev Bartenders’ Choice Awards skabt med det formål at hæve standarden i barindustrien.

Konkurrencen er skabt af bartendere til bartendere, som gerne vil hylde hinandens dygtig arbejde hver eneste aften, men du slubrer dig i de gode sager til langt ud på natten.

I dag betragtes prisen som den mest prestigefyldte i Norden.

Den uddeles i alle de nordiske lande, og den afgørende jury består af 380 fagfolk i branchen.

På trods af et specielt år er der heldigvis ikke sat en stopper for den særlige hædring af barfolket.

”Gæstfrihedsindustrien lider i øjeblikket på grund af pandemiens store pres og de politiske begrænsninger, der er sat på grund af den.

Vi vil dog fortsætte med at fejre og fremhæve de mange fremtrædende barer og bartendere, der udfører et fantastisk stykke arbejde hver dag, ” siger Joel Katzenstein, medstifter af Bartenders’ Choice Awards (oversat).

Foto TATA Copenhagen Facebook

København dominerer

Måske ikke overraskende er København stærkt repræsenteret på listen over de nominerede.

Udover de danske nomineringer har en anden dansk kending sneget sig ind på den globale liste af nominerede for ”Bedste produkt”.

Her finder man nemlig Empirical Spirits, der udover deres fantastiske spiritus, også lægger hus til Kristian Baumanns pop-up, Koan.

Bedste Bartender:

  • Geoffrey Canilao, Balderdash
  • Harry Bell, Tata
  • Mads Schack, Force Majeure
  • Roy Atarodi, Tata
  • Sebastian Krunderup, Duck & Cover

Bedste cocktailbar:

  • Duck & Cover, Copenhagen
  • Visit, Odense
  • Gensyn, Frederiksberg
  • Puss Puss, Copenhagen
  • Tata, Copenhagen

Bedste cocktailmenu:

  • Puss Puss
  • Duck & Cover
  • Gensyn, Frederiksberg
  • Nimb
  • Tata

De nominerede til BCA 2020 er nu officielle, og alle vindere vil blive annonceret den 6. december.

På grund af den igangværende pandemi bliver BCA-gallaen live streamet online i år.

Del artikel

Andre læser også