Kan det betale sig at vælge et webhotel særligt for virksomheder?
Er du i gang med at oprette virksomhed, er du sikkert også i gang med at finde ud af, hvilket webhotel du skal have til din hjemmeside. Det er jo vigtigt, at du sørger for at vælge det rette, da du jo gerne skulle kunne have din hjemmeside der i mange år fremover.
Nogle webhoteller henvender sig særligt til dig, der har en virksomhed. Måske har du derfor overvejet, om du skal oprette dig hos dem fra start af. Det er dog langt dyrere for dig at oprette dig hos sådan et webhotel, end hvis du vælger et, der også henvender sig til private. Hvis pengene er meget små, kan det derfor være ekstra vigtigt at tænke over, om det er værd for dig at betale mere for at være tilknyttet et webhotel kun for virksomheder.
Fordele ved webhoteller for virksomheder
Der er selvfølgelig mange fordele ved, at du opretter din virksomheds hjemmeside hos et webhotel, der udelukkende henvender sig til virksomheder. Der får du langt mere serverplads fra start af, lige som du også typisk får en bedre mailløsning til din virksomhed. Det er jo vigtigt, at dine kunder altid kan kontakte dig via mail, og at du har mulighed for at oprette mailadresser til alle dine ansatte i virksomheden.
Derudover har webhoteller for virksomheder typisk også speciallavede løsninger, der passer til forskellige typer af virksomheder. Har du en webshop, kan du for eksempel oprette din webshop hos et webhotel, der har specialiseret sig i det.
De har sørget for, at du nemt kan implementere online betaling på din hjemmeside, lige som du også kan arrangere fragt gennem nogle af de firmaer, som de har en samarbejdsaftale med. I forhold til at starte en webshop vil det derfor altid være nemmest for dig, at du opretter dig hos et webhotel, der har specialiseret sig i det.
Ulemper ved webhoteller for virksomheder
Den største ulempe ved webhoteller, der har specialiseret i virksomheder, er selvfølgelig prisen. Du kan ende med at betale mange hundrede kroner mere om året for en hjemmeside, og hvis du har en lille virksomhed, hvor hver krone er vigtig, kan det derfor løbe op i mange penge.
Vælger du et webhotel, der ikke henvender sig til virksomheder, og finder senere ud af, at du har brug for noget mere plads, vil du typisk altid kunne skifte webhotel. Det er ikke det nemmeste, men det kan lade sig gøre, og hvis det er det rette for din virksomhed, skal du selvfølgelig gøre det.