Kan redde flere lokale virksomheder: Staten er klar med ny hjælpepakke på 40 milliarder kroner

Skrevet af: Redaktionen
Arkivfoto
Arkivfoto

I disse dage bløder rigtig mange virksomheder i både Odense og det øvrige Danmark.

Onsdag klokken 10.00 blev blandt andet frisører, massører, tatovører og så videre påbudt at lukke ned grundet Corona-krisen.

I forvejen er restauranter, caféer, hoteller, koncertarrangørere, eventsteder og mange flere hårdt ramt.

Dermed er mange mindre virksomheder i blandt andet Odense kastet ud i en gigantisk krise for pludselig er hele indtægtsgrundlaget trukket væk under dem.

Derfor har regeringen onsdag formiddag præsenteret en ny redningspakke, der skal tilføre 40 milliarder kr. til det danske erhvervsliv.

Kontant støtte

Denne gang er der ikke tale om at udskyde udgifter men ganske enkelt en kontant støtte til dem, der bliver hårdt ramt.

Virksomheder med op  til 10 ansatte, der kan dokumentere, at de er hårdt ramt af Corona-krisen kan få dækket op til 70% af deres tabte indtægt op til 23.000 kr. om måneden.

Virksomheder uafhængigt af branche og antal ansatte der kan dokumentere, at man har mistet ekstrem hård omsætning kan også kompenseres med et beløb, der kan holde hånden under dem.

Finansminister Nikolai Wammen kalder det et historisk tiltag i Danmark.

“Vi har ikke råd til at lade være med at investere i vores virksomheder og medarbejder, uanset om de er små eller store,” siger Nikolai Wammen.

Er du selvstændig kan du læse mere her om de nye tiltag

opdateres

Priser fra 29 kr.: Lykkeposer hver dag fra 7-Eleven på Too Good to Go

Skrevet af: Michael Qureshi

Mens Corona satte det meste af landet i stå, var der været godt gang i hjulene hos både Too Good To Go og 7-Eleven.

De to parter har brugt de seneste uger på at oprette samtlige 7-Eleven-butikker i Too Good To Go-appen, og dermed kan man nu købe lykkeposer med overskudsvarer i 7-Eleven-butikker over hele landet.

Det meddeler parterne i en pressemeddelelse.

Hvad betyder det så rent praktisk?

For at bekæmpe madspild laver 7-Eleven butikkerne i Odense dagligt “lykkeposer” med overskydende mad.

Udvalget variere fra dag til dag, så man skal lade sig overraske af indholdet. I posen kan der f.eks. være salater, sandwiches, kager, bagværk, mellemmåltider og drikkevarer.

Priserne varierer også fra 29 kr. og op – men en hurtig gennemgang af Too Good to Go app’en viser en gennemsnitlig pris på 39 kr.

Det landsdækkende samarbejde er skudt i gang efter en testperiode i udvalgte 7-Eleven-butikker på DSB-stationer.

 

Kunderne får en god deal og hjælper miljøet

En testperiode, der ifølge Maria Gervig, Commercial Director hos 7-Eleven, er gået over al forventning.

“Bekæmpelse af madspild har meget høj prioritet hos 7-Eleven.

Det er ganske enkelt meningsløst at smide god mad ud set ud fra både sociale, miljømæssige og økonomiske betragtninger.

Derfor er vi meget glade for, at vi har fundet en løsning, der kommer alle til gode.

Vores kunder får en virkelig god deal, mindre spild er penge sparet, og vi giver miljøet en hjælpende hånd.

Særligt sidstnævnte har stor betydning for os, og derfor føles det ekstra godt, at vi nu også på denne front kan føle stolthed over at afhjælpe et miljøproblem,” siger Maria Gervig.

I testperioden er der blevet reddet lige knap 24.000 lykkeposer med overskudsvarer. Det er 60 ton sparet CO2e, hvilket svarer til 262 flyveture fra København til London.

Lykkeposer fra 7-Eleven er populære

Landechef for Too Good To Go i Danmark, Heidi Boye, er derfor meget begejstret over, at samarbejdet nu fortsætter på fuld styrke.

“7-Elevens lykkeposer har været særdeles populære blandt vores brugere i de butikker, hvor vi har testet konceptet.

Så vi er selvfølgelig meget glade for, at vi nu kan give hele landet mulighed for at bekæmpe madspild på en sjov måde.

Når så mange butikker går sammen, flytter det virkelig noget i det store madspildsregnskab, så 7-Eleven kan være super stolte af indsatsen,” siger Heidi Boye, landechef for Too Good To Go i Danmark.

Lykkeposerne vil være tilgængelige i 7-Eleven-butikker i Odense, på tankstationer og på togstationer.

Det gælder om at være hurtigt ude i løbet af dagen, når lykkeposerne sættes i salg. Så bestiller og betaler man i Too Good to Go app’en.

Du kan hente app’en, hvor du normalt henter apps.

Pita-favorit udvider: Yazzy’s Pita åbner midt i centrum på onsdag

Skrevet af: Michael Qureshi

Hvis du har været et smut forbi Storms Pakhus, så har du nok også duftet eller endda smagt pitabrød fra Yazzy’s Pita.

Et populært koncept som man nok ikke fornærmer mange ved at kalde for Odenses bedste pita’er.

Nu udvider pita-favoritten med de billige priser, og åbner på onsdag d. 27. maj et sted midt i Odense C.

De beholder samtidig deres bod i Storms Pakhus.

“Vi har været på Storms fra dag et, og det bliver vi ved med, men vi har altid haft lyst til at have en lokation, hvor vi kunne have frie tøjler.

Her virkede det kun rigtigt, at det skulle være i Odense, hvor det hele startede,” fortæller Yasser Rahim Naz.

Fik pitabrød hos bedstemor i Iran

Yasser er manden bag Yazzy’s Pita og er uddannet kok sammen sin makker Martin fra restaurant Kvægtorvet her i Odense.

De blev enige om at kaste sig ud i et pita-eventyr sammen, da de mente, at man godt kunne øge kvaliteten på pitabrøds-fronten i Odense og øvrige storbyer i Danmark.

“Jeg har altid elsket Pita, lige siden jeg var lille, når jeg fik dem hos min bedstemor i Iran.

Det var på en helt anden måde  end i Danmark. Her lavede man dem på åben ild, og man fik dem til morgenmad.

Som årene gik, synes jeg det var lidt trist at alt udviklede sig i Danmark, men pitabrødet var stadigvæk den samme. Den klassiske med tomat, agurk og købe dressinger. Jeg tænkte det kan gøres bedre,” forklarer Yasser.

Været fantastisk rejse

Han fortsætter;

“Så jeg gik og legede lidt med tanken om, hvor vildt det vil være, hvis jeg kunne genskabe den følelse, jeg havde hos min bedstemor, og kombinerede det med den erfaring og viden, jeg har fra den gastronomiske verden.

Det resulterede i, at jeg sagde, nu er det nu og tog udfordring op. Det har været en fantastisk rejse indtil videre.”

Målet er ret simpelt med det nye sted i centrum.

“Vi vil give vores gæster noget for deres penge både i kvalitet og smag. Men som samtidig også er et sundere alternativ til andet fastfood i Odense midtby,” forklarer Yasser.

De slår dørene op onsdag d. 27. maj kl 17:00 i Slotsgade 26 og i samarbejde med “vandretur for kritisk syge børn” , så donerer de dagens omsætning til kritisk syge børn.

Har brug for mere plads: Populær Odense-restaurant flytter i større lokaler

Skrevet af: Redaktionen
FOTO: Restaurant Bacchus
FOTO: Restaurant Bacchus

Tilbage i 2017 blev Restaurant Bacchus kåret som årets Brasserie i den danske spiseguide. Det er nok heller ikke uden grund, for folk er vilde med stedet.

Nu gør de så klar til at flytte i nye og større lokaler. Det skriver Fyens Stiftstidende. Bacchus rykker dog ikke særlig langt fra deres nuværende lokaler.

Faktisk flytter de blot 500 meter længere op af vejen til adressen Vestergade 5.

Corona-krisen har også blot gjort det endnu mere eftertragtet at få booket bord på Bacchus.

“Vi ser frem til at have mere plads bag kulisserne i vores nye køkken.

Plads til at eksperimentere og være kreative samt flere blus, så mine “drenge” og jeg kan arbejde i samme lokale.

I dag står vi på hver vores side af en væg, og det betyder, at vi går glip af den synergi, der opstår, når man står fysisk sammen,” siger indehaver Stephane Libourel til Fyens.

Vilde gourmet-aftener

Han fortæller også, at man med jævne mellemrum vil køre topgourmet aftener hvor kuvertprisen bliver helt op til 4000 kr. stykket med nogle af de allerbedste vine til.

Men som udgangspunkt bliver konceptet som det plejer bare med plads til lidt flere gæster og meget mere plads til personalet.

Bacchus har fokus på det franske køkken, og ofte med lidt ekstra luksus på råvarerne. Gode sager som trøffel, kaviar, foie gras og østers er ofte at finde i retterne.

Hver mandag er der en fast tre retters rustik menu, og om onsdagen kører de en suprisemenu. De øvrige dage er konceptet lidt mere ala carte, hvor man ud fra deres aktuelle menukort vælger de retter, man ønsker.

Filosofien i køkkenet handler hele tiden om smag, og den skuffer ikke her.

Restaurant Bacchus er blandt de dyrere spisesteder i Odense men også luksuriøse i forhold til råvarer og retter – og når man kan få omelet med trøffel til frokost, så er vi altså solgt.

Hvad: Restaurant Bacchus flytter
Hvor: Vestergade 5
5000 Odense C
Mere info her