Kedelig statistik: Flere krydser jernbanespor ulovligt

Næsten alle ved, at det er ulovligt og livsfarligt at krydse et jernbanespor andre steder end i overkørslerne eller i perronovergangene på stationerne.

Desværre stiger antallet af de såkaldte nærvedpåkørsler, hvor et tog er tæt på at ramme en person – ofte fordi denne krydser sporet, hvor det ikke er tilladt, eller hvor signalerne viser rødt.

Det skriver Banedanmark i en pressemeddelese.

Så mange sporløbere er der

I første halvår af 2022 blev der rapporteret om 733 tilfælde, hvilket er næsten 200 mere end sidste år, som endda var et år med mange indrapporteringer.

Hovedstadsområdet – og især Københavns Hovedbanegård – er det sted i landet, hvor der er flest tilfælde, men også andre steder i landet har oplevet en trist stigning. Det gælder eksempelvis på stationerne i byer som Kolding, Middelfart og Hjørring.

Sporløbere gambler med deres eget liv, men de gambler også med mine kollegaers psykiske helbred. Det er en voldsom oplevelse at være ved at slå et andet menneske ihjel.

Preben S. Pedersen, forbundsformand, Dansk Jernbaneforbund.

I Odense var der fem sporløbere i 2021, mens der i 2022 har været dobbelt så mange tilfælde, altså 10.

”En pludselig indskydelse om at slå genvej over sporet kan være en dødelig beslutning. Det er vigtigt, at de der krydser sporerne forstår, hvorfor det er forbudt og hvilken fare, det er forbundet med,” siger transportminister Trine Bramsen.

Tog er hurtige og vanskelige svære at høre

Det er lokomotivførerne, der står for at indmelde det, hver gang de oplever, at der er mennesker i sporet. Det kan være personer, der ønsker at skyde genvej på tværs af banen. Andre gange er det graffitimalere eller folk, der er berusede eller som har tabt noget i sporet.

Det er livsfarligt, for toget kører hurtigere, end man tror, når man står i sporet og ser det komme. Samtidig er det vanskeligt at høre toget, fordi nutidens tog er meget støjsvage. Det gælder især el-tog, som der bliver flere og flere af, fordi el-togene er mere miljøvenlige, hurtigere og bedre til at accelerere.

Hvert år dør mellem tre og syv mennesker, fordi de bliver påkørt af et tog, mens andre bliver kvæstet i større eller mindre grad. Personpåkørsler er dermed den type af jernbaneulykker, som er skyld i flest tilskadekomster.

Og der er aldrig nogen god undskyldning for at vove sig ulovligt ud på banen, lyder det fra Banedanmarks sikkerhedschef, Martin Harrow.

”Du skal have respekt for jernbanen, men tallene viser desværre tydeligt, at ikke alle har den nødvendige respekt. Hver gang, vi har en hændelse, hvor det har været tæt på en ulykke, kunne det lige så godt have gået galt. På stationerne er du aldrig langt fra nærmeste lovlige krydsningssted, så der er ingen grund til at risikere livet for at forsøge at spare to minutter,” siger han.

Traumatiserende for lokomotivførerne

Hos Dansk Jernbaneforbund er man også stærkt bekymret over udviklingen og understreger, at udover at de folk, der krydser jernbanen, udsætter sig selv for fare, så er det også en rystende oplevelse for dem, der kører toget.

”Sporløbere gambler med deres eget liv, men de gambler også med mine kollegaers psykiske helbred. Det er en voldsom oplevelse at være ved at slå et andet menneske ihjel.

Toget kan hverken umiddelbart stoppe eller svinge udenom. Derfor er lokomotivføreren reduceret til vidne på første parket. Det er ødelæggende for psyken, og hvert år er der kollegaer, der må stoppe som lokomotivfører efter ulykker eller nærved-ulykker. 

Så bliv væk fra sporet: Det handler ikke kun om dit eget liv – det handler også om andre menneskers helbred,” siger forbundsformand for Dansk Jernbaneforbund, Preben S. Pedersen

Det er især i de sene eftermiddagstimer mellem klokken 16 og 20, at folk vælger ulovligt at krydse sporene.

Banen kan ikke hegnes ind

Det er ikke muligt at hegne hele jernbanen ind, da sporet også er en arbejdsplads for rigtig mange mennesker. Banedanmark har dog en række håndtag at trække i på de stationer, hvor sporkrydsere udgør et stort problem.

Det kan være i form af skiltning eller opsætning af hegn mellem sporene på en station. På nogle stationer har der også været opsat overvågningskameraer for at få et overblik over, hvor stort problemet er.

”Flere steder har vi set, at vi med en indsats har været i stand til at ændre folks adfærd. På Østerport Station i København opsatte vi i 2020 hegn mellem sporene, hvilket fik antallet af hændelser til at falde. Og det er nødvendigt, at vi hele tiden har det nødvendige overblik, så vi kan reagere, når der er en station, hvor mange begynder at krydse sporet. Den enkleste måde at undgå ulykker på er dog, når alle, der bruger jernbanen, altid overholder reglerne og passer på sig selv,” siger Martin Harrow.