Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Øl i lange baner: Kendt bryggeri klar med stort lagersalg

Af Christina Frederiksen
Foto: Indslev Bryggeri/Facebook
Foto: Indslev Bryggeri/Facebook

Nu er der godt nyt til alle fynboer, der elsker god øl.

Indslev Bryggeri inviterer lørdag den 1. november fra kl. 09.00 til 14.00 til Jule Lagersalg, hvor der både er noget godt til ganen og gavekurven.

Arrangementet lover en formiddag med gode tilbud, lokale stande og ægte julestemning, og det hele foregår i hyggelige rammer, hvor fællesskab og lokale produkter er i centrum.

Hovedattraktionen er naturligvis lagersalget, hvor der er rig mulighed for at sikre sig øl til både julefrokosten, arbejdspladsens sammenkomster og de mange hyggelige aftener i december. Sortimentet byder på gode køb, og arrangørerne lover, at der er noget for enhver smag – uanset om man er til klassisk pilsner eller noget mere krydret til vintermånederne.

Jule Lagersalget er dog mere end bare øl.

Silkes Blomster & Nørklerier fra Nr. Åby stiller op med en stand fyldt med smukke juledekorationer og buketter, der kan bringe både duft og farve ind i hjemmet.

Derudover deltager Beskæftigelsescenter Pilevej fra Aarup med deres håndlavede træ-ølkasser – en oplagt gaveidé eller en praktisk løsning til opbevaring af egne forsyninger.

Dagen byder også på klassiske lækkerier som æbleskiver, kaffe og te, mens de mere sultne kan sætte tænderne i grillpølser eller en saftig ribbenssandwich.

Det hele serveres i uformelle omgivelser, hvor der er plads til både børnefamilier, kolleger og venner, der vil starte julen med manér.

Så kig forbi Indslev Bryggeri, Store Landevej 13 i Nr. Aaby på lørdag mellem klokken 9-14.

Læs mere om lagersalget her.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.