Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Solgt for over 25 millioner kroner: Kendt ejendom får nye ejere

Foto: Colliers
Foto: Colliers

Colliers har formidlet salget af Ørbækvej 232 i Odense M – en moderne investeringsejendom på 616 m², fuldt udlejet til Burger King.

Ejendommen ligger centralt i et eftertragtet erhvervsområde tæt på Bilkabyen og Rosengårdscentret, hvor synlighed, tilgængelighed og vedvarende efterspørgsel understøtter den høje investorinteresse.

Det skriver erhvervsmægleren Colliers i en pressemeddelelse.

Ejendommen har siden opførelsen i 2008 været udlejet til Burger King, som fortsat udgør en stabil og veletableret lejer.

Et Vejle-baseret ejendomsselskab har solgt ejendommen til German High Street Properties som led i en strategisk porteføljeoptimering. Handlen er netop afsluttet med en transaktionsvolumen på over 25 mio. kr.

Processen blev understøttet af et tæt samarbejde på tværs af afdelingerne i Colliers. Colliers Vejle rådgav sælger, mens Colliers Odense identificerede og matchede den rette køber.

Transaktionen afspejler den høje investorinteresse i Odense, hvor 2025 allerede har budt på flere handler indenfor samme segment.

Efterspørgslen efter veldisponerede fastfood-ejendomme med stærke beliggenheder, solide lejere og lange, uopsigelige kontrakter er markant – og netop disse parametre har også været afgørende i denne handel.

Ifølge René Neesgaard, Direktør for Colliers i Vejle, er handlen et tydeligt signal om markedets retning:

”Vi ser investorer vende tilbage med en markant større appetit end tidligere, og afstanden mellem køber og sælger er blevet væsentligt mindre.

Efterspørgslen skyldes attraktive finansieringsvilkår som skaber gode muligheder for afkast som kan konkurrere med andre investeringsklasser. Investorinteressen går primært efter ejendomsinvesteringer med høj grad af sikkerhed, enten i form af solide lejekontrakter og gode beliggenheder som her.”

Mads Mehl Mortensen, Investment director hos Colliers Odense supplerer:

“Efterspørgslen går ikke mindst mod vækstområder som Odense, hvor lejesikkerheden er høj, og hvor beliggenhed, tilkørselsmuligheder og adgang til kvalificeret arbejdskraft skaber et stærkt fundament for investeringer. Det er netop den kombination, som driver efterspørgslen i markedet – og som gør ejendomme som denne særligt attraktive.”

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.