Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kendt fra byens kulturliv: Bliver MigogOdenses nye anmelder

Af Nathalia Hentze Nielsen

Hvordan er det at tage springet fra selv at skabe forestillinger og stå på scenen, til at begynde at anmelde teater?

Morten Givskud har gjort sig mange overvejelser, inden han sagde ja til sin nye rolle som anmelder for MigogOdense. Det fortæller han blandt andet. da vi møder ham på Café Skt. Gertrud midt i Odense.

Rundt om hjørnet ligger Odense Teater, hvor maratonforestillingen ”Det europæiske Slagterhus” har haft præmiere, og det er i forlængelse af dette stykke, at vi har sat ham i stævne her på caféen, og for at tage en snak om hans overvejelser inden han sagde ja til tjansen som anmelder på flere af Odense teaters stykker i sæsonen 22/23

Morten er til dagligt projektleder på Syddansk Sundhedsinnovation, og har derudover drevet TeaterFabrikken de sidste 20 år!

Udover de faste improshows med Kosmonauterne, stompshows med Habengoods og forestillinger med Herregaardsspillene, så hjælper TeaterFabrikken også virksomheder med kreative og sceniske udfordringer

Morten, hvorfor er det vigtigt, at man anmelder kunst og kultur?

”Jo, ser du, til trods for de ofte hvasse udsagn en anmeldelse efterlader når den lander på spisebordet, og den til tider berettiget følelse af at anmelderen bringer sig selv mere i fokus end den kulturelle oplevelse i sig selv, ja så er der efter min mening stadigt behov for kulturanmeldelser.

I en tid hvor hurtige og flygtige vurderinger af vores måde at være sammen på synes at være normalt, så kan den nysgerrighed en anmeldelse er, være berigende for både oplevelsen af det omtalte værk og bidrage til en løbende debat om forestillingen og dens indhold, også selvom anmeldelsen af og til fremhæves med en overfladisk stjernehøst.”

Berigende… hvordan?

”Jo det er ret enkelt, de fleste forestillinger formår at efterlade et aftryk hos beskueren, og det er dén debat jeg gerne vil skubbe til ved at give min oplevelse af iscenesættelsen.

Det er selvfølgelig den positive udlægning af diskussionen af anmeldelsens berettigelse, og jeg skal da ikke være blind overfor at forestillinger ikke rammer publikum på samme måde, men det er jo heller ikke det der er målet med anmeldelsen.

Odense Teater en landsdelsscene, og teatret er jo forpligtet til at opføre et alsidigt repertoire bestående af både danske og udenlandske klassikere, og moderne drama, så alsidigheden er der, så uanset anmeldelse eller ej, så er jeg ganske sikker på at der nok skal være noget af det der rammer den enkelte publikummer… en ting er i hvert fald helt sikkert, jeg vil forsøge at gøre mig umage og glide med ind i forestillingens univers og opleve den på dens egne præmisser, og formidle den oplevelse efter bedste evne.”

Du kan opleve Mortens første 4 anmeldelser her på MigogOdense henover det næste halve år!

Del artikel

Andre læser også