Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Ifølge dokumentar: Kendt fynsk sangerinde krænket af Brygmann

Af Christina Frederiksen

Der har været snakket en del om den dokumentar, som netop i dag er blevet offentliggjort på dr.dk.

“Sexisme i musikbranchen” hedder den, og her bliver der rejst en række beskyldninger mod en “mandlig artist” om krænkende adfærd over for kvinder i musikbranchen.

Artistens navn bliver ikke nævnt i dokumentaren.

Ifølge musiker og skuespiller Martin Brygmann er det dog ham, der er den “mandlige artist”.

Én af de kvinder, der i dokumentaren fortæller om en ubehagelig oplevelse med Martin Brygmann, er fynske Signe Svendsen.

Episoden udspillede sig i forbindelse med en privat overnatning hos en kvindelig musiker efter en koncert i Aarhus tilbage i 2007, hvor Signe Svendsen og Martin Brygmann skulle optræde sammen.

Signe Svendsen skulle sove på kvindens sofa.

“Jeg får stuen at sove i, og de andre sover nogle andre steder. Vi går i seng, og jeg falder i søvn, og lige pludselig så vågner jeg ved, at den mandlige artist er krøbet ind under min dyne og tager mig på brysterne.

Jeg fryser og prøver at lade, som om jeg sover videre.

Men så ved jeg jo godt, hvad det er og får sagt nej og får ham skubbet væk, stille og roligt,” fortæller Signe Svendsen dokumentaren.

Martin Brygmann forsøgte i sidste uge via sin advokat at få byretten i København til at nedlægge forbud mod, at DR måtte vise dokumentaren, som han mener er fyldt med “dokumenteret alvorlige faktuelle fejl og direkte manipulation”:

“Det er vigtigt for mig at tydeliggøre, at denne sag ikke blev anlagt for at skjule noget. Hvis jeg ville skjule mig, havde jeg ikke anlagt en sag i det offentlige rum, med risiko for den presseopmærksomhed, jeg nu får.

Sagen blev udelukkende anlagt på baggrund af DR’s uvilje til at frembringe dokumentation og beviser for påstande, der blev fremsat og fordi DR kategorisk nægtede at tage til efterretning, når jeg med faktisk dokumentation kunne modbevise flere usandheder og påstande,” skriver Martin Brygmann på Facebook.

I dokumentaren siger Signe Svendsen også, at hun gerne ville kunne sige, at hun havde råbt op, da det skete, men at det var hun ikke i stand til.

“Sexisme i musikbranchen” kan ses på dr.dk.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.