Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Fantastisk nyhed: Kendt Michelin-kok bliver køkkenchef på fynsk restaurant

Foto: Hotel Hesselet/Facebook
Foto: Hotel Hesselet/Facebook

Snart er der endnu en grund til at besøge Nyborg.

Den prisbelønnede kok Jeppe Foldager rykker nemlig ind i køkkenet på Hotel Hesselet, som sidste år blev købt af Carama Family Office.

Hotellet er i gang med en nænsom fornyelse og opgradering, og nu følger restauranten med:

Selv om Jeppe Foldager kun er 39 år, har han allerede stået i spidsen for flere af Danmarks bedste restauranter.

I 2013 blev han kåret som verdens næstbedste kok, da han vandt sølv ved Bocuse d’Or – det uofficielle verdensmesterskab for kokke.

“Her i Danmark er det ikke altid så nemt at få folk til at besøge et hotel for dets køkken, og det er synd, for mange hotelrestauranter ligger på et meget højt niveau.

Det gør restauranten på Hotel Hesselet også, og derfor har den i mange år været påskønnet af gæsterne og anerkendt af anmelderne. Nu går vi et niveau op,” siger Foldager, der allerede har erfaring med hotelrestauranter fra sin tid som køkkenchef på Alberto K, der lå på toppen af SAS Royal Hotel.

Han har tidligere været souschef på Søllerød Kro og køkkenchef på Restaurant Kanalen og var senest køkkenchef på Dragsholm Slot, der i 2017 fik en af de prestigefyldte Michelin-stjerner.

“Jeg har haft nogle gode år på Dragsholm og efterlader et køkken, der vil kunne række ud efter to Michelin-stjerner. På Hesselet vil jeg følge mit eget hjerte, og målet er at fylde restauranten med begejstrede gæster.”

Foldager vil skrue op for det grønne og lade det afspejle, at hotellet ligger mellem havet og skoven. Fyn byder i det hele taget på et stort spisekammer, som skal integreres mere i køkkenet på Hotel Hesselet.

“Men jeg vil også gerne stå i spidsen for en sund arbejdskultur. Det er en skrøne, at man skal arbejde 80 timer om ugen og aldrig se sin familie for at ramme det øverste gastronomiske niveau. Mit mål er at skabe en arbejdsplads, hvor der er plads til hele mennesker,” siger han.

Carama Family Office købte i januar Restaurant Lieffroy, som ligger i nærheden af Hotel Hesselet. Sammen med Lieffroys værtspar, Helle og Patrick Lieffroy, vil Jeppe Foldager gøre kyststrækningen i Nyborg til en “gastrokyst” og til et besøgsmål for lokale, nationale og internationale gæster.

Jeppe Foldager tiltræder den 1. maj 2025.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.