Fantastisk nyhed: Kendt odenseaner køber ejendom midt i gågaden

Den har stået tom i nogle år, men nu lader det til, at der snart kommer liv igen.
Ejendommen, hvor Matas lå, før den blev ramt af en brand, er netop blevet solgt.
Det meddeler Nordicals på Facebook.
Læs også: WOW: Historisk ejendom midt i Odense solgt BARFOED GROUP med Frederik Barfoed i spidsen har nemlig købt Vestergade 56.
”Vi glæder os over at have været medvirkende til salget af strøgejendommen på Vestergade 56 og er ikke i tvivl om, at ejendommen nu er kommet i de helt rigtige hænder.
Ejendommen, der har været i samme families eje i ca. 40 år, er nu solgt til en af Odenses mest erfarne og dedikerede ejendoms- og byudviklere: BARFOED GROUP.
Matas har igennem rigtig mange år været lejer i ejendommen, men efter deres fraflytning har ejendommen stået tom i et par år.
Vi ser derfor frem til at følge BARFOED GROUPs fremtidsplaner for ejendommen.
BARFOED GROUP har igennem en årrække haft stor succes med deres mange udviklingsprojekter og spændende opgraderinger af ejendomme, i særligt midtbyen, og det er de i dén grad, med stor succes lykkedes med,” siger indehaver af Nordicals Jens H. Mårtensen, der har stået for forhandlingerne.
Det er også BARFOED GROUP, der ejer ejendommen på den modsatte side af Vestergade 56, hvor Matas ligger i dag, og hvor restauranten Bouillon kan besøges i Pariser Passagen.
For nylig kunne vi også fortælle, at BARFOED GROUP ligeledes er de nye ejere af ejendommen, hvor Winther’s Kaffe og The ligger i stueplan.