Skøn nyhed: Kendt restaurant åbner fiskehus i Odense

Er du vild med fisk?
Så bliver du vild med denne nyhed!
Om en uge åbner nemlig et nyt fiskehus i Odense.
Og det er en kending fra det vestfynske, der står bag.
Møllers Fiskehus, som mange sikkert kender fra Båring Vig, åbner nemlig en forretning på Faaborgvej 82 i Dalum.
Det skriver de på Facebook.
“Endelig er dagen kommet – Odenses nye fiskebutik åbner dørene, og vi kan næsten ikke vente med at byde jer velkommen,” lyder det i opslaget, hvor det også afsløres, at du i forretningen vil kunne bestille takeaway!
“Hos os finder du frisk fisk, skaldyr og lækre delikatesser, nøje udvalgt fra de bedste leverandører – og snart kan du også nyde det hele som takeaway på kun 20 minutter,” skriver Møllers Fiskehus.
Og blandt leverandørerne finder kød fra Troldhøjsgård, fiskekonserves fra Grøndals, Kaviar, ørredrogn og delikatesser fra ROGN og lækkerier fra Møllers Fiskehus’ eget røgeri.
På åbningsdagen, 16. september klokken 10 til 19, vil der være smagsprøver og fantastiske åbningstilbud.
Møllers Fiskehus på Faaborgvej kommer desuden til at holde søndagsåbent.
Det betyder, at der er åbent tirsdag til søndag fra klokken 10 til 19.