Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Afløseren er allerede fundet: Kendt skoleleder stopper efter 17 år

Foto: Sct. Albani Skole/Facebook
Foto: Sct. Albani Skole/Facebook

Efter 17 år som skoleleder har Lars Bendix valgt at gå på pension pr. 31. december 2025.

“Med det markerer vi afslutningen på en æra, hvor Sct Albani Skole og Musikalsk Børnehave er blevet udviklet til den stærke og velfunderede institution, vi kender i dag,” lyder det i en pressemeddelelse fra skolen.

Siden 2009 har Lars Bendix stået i spidsen for store forandringer og ambitiøse projekter.

Under hans ledelse er skolen flyttet fra Odense C til de rummelige og tidssvarende lokaler på det tidligere Pædagogseminarium på Rømersvej i Bolbro. Han har skabt økonomisk stabilitet, sikret et flot elevtal med ventelister og gennemført markante investeringer – herunder implementeringen af Musikalsk Børnehave, som i 2022 blev en del af Sct. Albani Skole, og senest fundraising og etablering af en ny legeplads til Musikalsk Børnehave i 2025.

I pressemeddelelsen lyder det videre, at Lars Bendix har sikret kompetenceløft blandt medarbejderne, bl.a. gennem certificering i digital sundhed for alle ansatte på skolen, i SFO og i børnehaven.

Med sit engagement som Odense Kommunes kontaktperson til fri- og privatskolerne har han samtidig spillet en vigtig rolle i udviklingen af samarbejdet og rammeaftalerne med kommunen.

Bestyrelsen udtaler:

“Lars Bendix har med flid og stor professionalisme sat et stort præg på Sct. Albani Skole.

Vi skylder ham en dybfølt tak for hans indsats og dedikation. Han videregiver en veldrevet skole, SFO og børnehave.”

I anledning af Lars Bendix’ 60-års fødselsdag og kommende pension inviterer bestyrelsen til reception den 12. december 2025 kl. 14.00–16.00.

Ny skoleleder med stærke rødder i skolen

Bestyrelsen kan med stor glæde meddele, at Jean Hoshino er udnævnt til ny skoleleder for Sct. Albani Skole og Musikalsk Børnehave.

Jean Hoshino har siden 2011 været en vigtig del af skolens pædagogiske retning og har de seneste otte år virket som viceskoleleder.

Jean Hoshino har en bred og solid praktisk og faglig baggrund som cand.mag. i pædagogik, læreruddannet samt med diplomuddannelser i både ledelse og specialpædagogik. Hun kombinerer teoretisk viden med praktisk erfaring og har allerede markeret sig som en stærk leder med blik for fællesskabet og for skolens kerneværdier.

Bestyrelsen udtaler:

“Det er med stolthed, at vi kan betro Jean Hoshino ansvaret som skoleleder. Hun er garant for kontinuitet, men også for at videreudvikle skolen i takt med tidens behov. Med Jean i spidsen er vi overbeviste om, at Sct. Albani Skole fortsat vil være et sted, hvor børn, forældre og medarbejdere mødes i kerneværdierne; tryghed, fællesskab og dannelse.”

I forbindelse med ledelsesskiftet har bestyrelsen igangsat en professionel rekrutteringsproces for at finde en ny viceskoleleder, der kan komplementere Jean Hoshino og være med til at sikre skolens fortsatte positive udvikling.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.