Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kom med helt gratis: Stjerneforfatter gæster SDU

Af Christina Frederiksen
Foto: Rii Schroer / eyevine
Foto: Rii Schroer / eyevine

SDU får fornemt besøg, når Karl Ove Knausgård – med en anelse Corona-forsinkelse – gæster universitetet den 11. maj.

Det traditionsrige forfattermøde på SDU med den norske forfatter og syvende modtager af Hans Christian Andersen Literature Award skulle have været afholdt i oktober – hvor Knausgård modtog sin pris i Odense – men måtte desværre udskydes.

Men nu skulle det altså være ganske vist, at Knausgård besøger SDU til maj.

Forfatteren, der nok er bedst kendt for sin monumentale romanføljeton og internationale bestseller, Min Kamp, er den første nordiske modtager af litteraturprisen.

Med prisen kommer han i fint internationalt selskab med A.S. Byatt, Haruki Murakami, Sir Salman Rushdie, Isabel Allende, J.K. Rowling, Paulo Coelho, der alle tidligere har modtaget litteraturprisen. 

På det litterære verdenskort

For priskomiteen var Knausgård det helt oplagte valg.

“Karl Ove Knausgård tildeles H.C. Andersen Litteraturprisen for sin intense fornyelse af feltet mellem roman og selvbiografi, et område som også H.C. Andersen i stor stil udforskede, og for i lighed med H.C. Andersen at placere Skandinavien på det litterære verdenskort, lyder det i motiveringen.”

Til forfattermødet vil Karl Ove Knausgård fortælle om sit forfatterskab og samtale med forskere fra SDU.

Samtale og oplæsning

På SDU bliver Karl Ove Knausgård budt velkommen af rektor, Jens Ringsmose, præsenteret af lektor Adam Paulsen og samtaler med professor Anne-Marie Mai om sit forfatterskab.

Der bliver også lejlighed til at høre Karl Ove Knausgård læse fra sine værker.

Festarrangementet med Karl Ove Knausgård afsluttes med en reception.

Arrangementet er gratis, men det er nødvendigt at reservere billetter på forhånd.

Billetter kan reserveres her.

Del artikel

Andre læser også