Historisk sæson og kæmpe ombygning venter: Køb billet til alle forestillinger nu

Så er løssalget i gang hos Odense Teater, og det betyder, at du kan sikre dig billetter til årets juleforestilling Peters jul – eller måske er du mere til teaterudgaven af Benjamin Koppels bestseller Annas sang, hvor Koppel også skriver musik til forestillingen?
Der venter publikum en historisk sæson, når Odense Teater tager hul på 25/26.
Teatret står over for en kæmpe ombygning til 100 millioner kroner, og det betyder, at flere af sæsonens forestillinger bliver opført uden for de kendte rammer.
Læs også: Spektakulær sæson for Odense Teater: Skal spille rundt i hele Odense Blandt andet i Arena Fyn, hvor årets juleforestilling kan opleves.
Her opfører Odense Teater den smukke og hyggelige Peters Jul i en imponerende black box med plads til mere end 950 publikummer. Der bliver tale om en stor opsætning med mange medvirkende og en omfattende scenografi.
På Odense Teater har Store Scene en bredde på 12 meter, men her får Peters jul hele 20 meter at brede sig på.
Men det er selvfølgelig bare én af mange skønne forestillinger, som sæsonen byder på – og som du allerede nu kan købe billet til.
Du kan også købe billet til Den Politiske Kandestøber – en vild Holberg-komedie i nye klæder – eller måske skal du have børn eller børnebørn med til Sallys Far, Håndbog For Superhelte eller Lille Frø?
Udvalget er stort, så det er bare at vælge, hvad du skal se – og hvem du skal have med?