MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vild investering: Køb din egen vingård – og få en golfbane med i handlen

Af Christina Frederiksen
Foto: Boliga
Foto: Boliga

Drømmer du om at vinke farvel til kontorjobbet, skifte spor og prøve kræfter med noget helt nyt.

Så er det måske dig, der skal gribe chancen og købe en af de fire vingårde, der i øjeblikket er til salg på det danske boligmarked.

Det skriver boligmediet Boliga.

Både på Bornholm, Fyn og det vestlige Sjælland har du nemlig mulighed for at blive vinbonde med egen gård og vinmarker i forskellige formater og prisklasser; fra lige under fire millioner til næsten 40 millioner kroner.

Biodynamisk vingård på Sydfyn

På det sydlige Fyn udenfor Svendborg på kan du blive vingårdsejer for knap fem millioner kroner.

Her er der i over 20 år blevet produceret biodynamisk og økologisk vin, som blandt andet sælges i gårdbutikken og serveres i caféen, der – udover en bolig på 160 kvadratmeter og næsten 1,4 hektar jord – også følger med i udbuddet.

Se vingården her.

Vin og parkgolf på Vestfyn

På det vestlige Fyn – tre kilometer udenfor Snave – kan du også købe en vingård, hvor der ikke bare følger næsten 8,4 hektar med jord med 6.000 vinstokke, et destilleri og en café med i prisen; du får også Europas største Parkgolf-anlæg.

Foto: Boliga

Hele molevitten er ifølge Boliga til salg for knap seks millioner kroner – og det er altså inklusiv en bolig på 150 kvadratmeter.

Økologisk vingård på Bornholm

Du kommer billigst til titlen; vinbonde, på solskinsøen Bornholm, hvor landstedet Skovminde er til salg for lige under fire millioner kroner.

Foto: Boliga

Med i prisen hører næsten fem hektar økologisk jord, hvor der allerede er plantet tusind vinstokke. Der er udover en bolig på 206 kvadratmeter også lager- og produktionslokaler på ejendommen.

Se vingården her.

Landets største vingård på Sjælland

Du kan også gå hele vejen og købe Danmarks største vingård, Dyrehøj, på halvøen Røsnæs udenfor Kalundborg på Sjælland, der netop er kommet til salg for 39 millioner kroner.

Med i den udbudspris følger hele 53,5 hektar jord med vinmarker, plads til jagt og i alt ni bygninger, hvor der både er vinproduktion, en vinbutik, en vinbar og en bolig.

Se vingården her.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien