Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Køb din egen halvø: Sat flere millioner ned i pris

Af Christina Frederiksen
Foto: Ejendomsmæglerfirmaet &Living
Foto: Ejendomsmæglerfirmaet &Living

For et lille års tid siden skrev MigogOdense om, at du for 20 millioner kan blive den heldige ejer af en halvø i det sydfynske øhav.

Men prisen var åbenbart lidt for pebret for fynboernes smag, så nu har ejendomsmægler firmaet &Living sat prisen ned.

Det betyder, at du i dag kun skal have 17,5 millioner kroner op ad lommen for at kunne kalde dig ejer af halvøen Knold, der hører ind under Faaborgs postnummer.

Med halvøen følger også en landejendom på 239 kvadratmeter, så hvis du har behov for det, er der altså også mulighed for at drive landbrug på Knold.

“Forestil dig at drive landbrug i det bakkede landskab, hvor udsigten er evigt foranderlig.

Eller se for dig, hvordan du kan studere fugletræk på tæt hold, afholde helt særlige jagter eller bare nyde den ekstraordinære ro. Det hele ligger endda blot ti minutters kørsel fra Faaborg. Og ja, du læste rigtigt. Kørsel. For via tangen kan du køre direkte til og fra ejendommen,” lyder det i salgsopstilling fra &Living.

Grundarealet på Knold er på 41,1 hektar.

Del artikel

Andre læser også