MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

40 minutter fra Odense: Nu kan du købe Grevindens hus for under 5 mio. kr.

Af Michael Qureshi
Foto: Lilienhoff
Foto: Lilienhoff

Det lyder måske lokkende at have været en lille flue på en af væggene i Grevinde Danners gamle hus.

Som kongens hustru var hun ikke fru hvem som helst – og hendes hus, der lige er kommet til salg, tæller da også over 400 boligkvadratmeter, 12 værelser og en tæt på 5.000 kvadratmeter stor grund.

Nu er fremtiden for den historiske bopæl åben – ejendommen er nemlig lige blevet udbudt til salg.

Det skriver boligmediet Boliga.dk.

Foto: Lilienhoff

Præcis som man forventer

Ender man med at være den, der sætter sin underskrift nederst på skødet til det over 200 år gamle hus, kan man da også glæde sig over detaljer, der leder tankerne godt tilbage i tiden.

Ifølge salgsmaterialet fra liebhavermæglerkæden Lilienhoff, der har ejendommen til salg, er ejendommens udtryk nemlig ”præcis som man forventer af et hus fra 1800-tallet” med bindingsværk, stråtag og fire åbne pejse.

Der er dog også blevet plads til et par elementer, som grevinden selv nok næppe har været ophavskvinde til; eksempelvis er der indrettet et rum med billardbord og et badeværelse med sauna.

Ejendommen ligger i Ebberup på det vestlige Fyn og husede altså Louise Rasmussen, som grevinden hed, inden hun i 1850 giftede sig med Frederik den syvende. Vielsen var ”til venstre hånd”, hvilket altså betød at grevinden aldrig kunne blive dronning.

Foto: Lilienhoff

Blandt landets billigere

Grevinde Danners Hus er udbudt til salg for 4.495.000 kroner – det placerer den historiske ejendom en anelse over gennemsnittet for villaer udbudt til salg i området.

Ifølge Boliga.dks oplysninger lyder den gennemsnitlige udbudspris for villaerne, der for øjeblikket er til salg i og omkring Ebberup, nemlig på lige godt 7.650 kroner pr. kvadratmeter, mens kvadratmeterne i Danners hus koster lige over 10.000 kroner pr. styk – med i regnestykket hører naturligvis den store grund og en beliggenhed bare et par kilometer fra havet.

Ebberup hører til Assens Kommune, der er at finde blandt landets billigere kommuner.

De gennemsnitlige salgspriser i hele kommunen lyder nemlig på knap 8.700 kroner for en huskvadratmeter, hvilket er 49 procent under landsgennemsnittet, der for øjeblikket lyder på 17.518 kroner pr. kvadratmeter.

Se boligen lige her

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien