Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Populær restaurant flytter i nye lokaler: Genåbner med helt ny WOW-oplevelse

Af Christina Frederiksen

I Vestergade 15, lige ved Flakhaven, er håndværkerne i gang.

Der bygges, bankes og renoveres på livet løs.

I vinduet står der, at det er restauranten, Koi Sushi, der snart rykker ind i lokalerne, hvor der tidligere lå coronatestcenter.

“Det er rigtigt. Vi lukker Koi Sushi i Pantheonsgade og flytter hen i Vestergade.

Det gør vi, fordi vi gerne vil udvide vores eksisterende restaurant. Vi har store planer. Alt bliver fornyet. Både menukortet og omgivelserne,” fortæller Magdalena Bahrami Sørensen, der ejer Koi Sushi sammen med Jacek Lobinski.

Menukortet bliver opdateret. Det vil stadig være sushi, der bliver det store slagnummer, men som noget nyt – og det er ikke meget Magdalene Bahrami Sørensen, vil røbe – vil der være “sushi i kombination med noget andet.”

For den kræsne gæst

Til gengæld vil hun gerne fortælle, at hun og forretningspartneren går all-in på at skabe et sted med en helt unik atmosfære og med et helt unikt serviceniveau.

“Jeg er selv vanvittigt kræsen, når det drejer sig om kundebetjening. Alt fra den måde, man bliver tiltalt på til den måde, at ens jakke bliver hængt op på,” siger Magdalena Bahrami Sørensen og griner.

Hun tilføjer:

“Kunden skal være i centrum. Tjeneren skal ikke kun bringe mad på tallerkenen.

Tjeneren skal sørge for en oplevelse af varme, omsorg og den rigtige tone over for gæsten. Man skal som gæst føle, at her vil man gerne blive siddende resten af aftenen.”

Ambitionen er ikke, at Koi Sushi skal være Michelin-materiale, men Magdalena Bahrami Sørensen mener sagtens, at man kan lade sig inspirere af verdens allerbedste restauranter.

Hot og pikant

“Jeg er meget ude at rejse og tager inspiration med hjem fra andre spisesteder. Det er ikke, fordi det skal være en Michelin-restaurant, men en WOW-oplevelse kan også være et koncept, der er gennemtænkt. Og det bliver det her,” siger Magdalena Bahrami Sørensen og fortsætter:

“Koi Sushi bliver et hot og pikant sted. Det er min tanke. Det bliver fedt. Det lover jeg.”

Og da hun selv er kræsen, er hun sikker på, at hun kan lave et restaurantkoncept i Odense, der, hvis det rammer hende selv, vil ramme mange.

“Hvis  man laver en restaurant, hvor ens egne behov bliver dækket, så rammer vi mange,” siger Magdalena Bahrami Sørensen.

Koi Sushi flytter fra sin nuværende placering i Pantheonsgade til Vestergade15 8. august. Men ifølge Magdalena Bahrami Sørensen har arkitekt og håndværkere sagt, at den dato er lidt for optimistisk. Derfor er det muligt, at Koi Sushi først åbner i nye omgivelser til september.

Hvad: Koi Sushi flytter

Hvor: Vestergade 15, 5000 Odense C

Hvornår: Efter planen 8. august, men muligvis først til september

Del artikel

Andre læser også