MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nummer 1 på Tripadvisor i 3 år: Koi Sushi er i en liga helt for sig selv

Af Christina Frederiksen

Sushirestauranter er der nok af i Odense.

På Flakhaven ligger én af dem. Og så alligevel ikke.

For godt nok kan man få sushi hos Koi, men det gastronomiske niveau og de helt enestående fysiske rammer er i en klasse for sig – og minder ikke om noget andet sted her i Odense.

Og det var præcis det, der var målet, da Koi Sushi flyttede fra Pantheonsgade og åbnede i Vestergade 15 i efteråret.

“Jeg ønskede at skabe et “hot og pikant” sted i byen med vibes, der vil skabe en unik og hyggelig atmosfære.

Og når jeg kigger mig rundt i restauranten i dag, så er jeg slet ikke i tvivl om, at den drøm har vi landet,” siger Magdalena Bahrami Sørensen, der ejer Koi Sushi sammen med Jacek Lubinski.

Koi Sushi emmer af eksklusiv club-stemning. Foto: PR

Koi Sushi skal ifølge Magdalena Bahrami Sørensen være stedet, hvor man går hen for at få en luksusoplevelse i Odense.

Både, når det drejer sig om de retter, der bliver serveret på tallerkenen, og når det kommer til de rammer, man nyder sin aften i.

“Maden skal selvfølgelig laves til perfektion. Det giver sig selv.

Vi får friske fisk ind hver dag. Intet bliver lavet på forhånd. Alt bliver først lavet, når gæsten bestiller.

Vi har en ekstrem fokus på råvarernes kvalitet,” lyder det med største selvfølgelighed fra Magdalena Bahrami Sørensen, der tager imod MigogOdense i restauranten på en dag, hvor solen står højt på himlen.

Ikke kun fisk på menukortet

Placeringen ud til Flakhaven fås ikke meget bedre i Odense, men det er alligevel kun udsigten, der afslører, at vi befinder os i Fyns største by.

Inden for har man fornemmelsen af, at man lige så godt kunne være på et eksklusivt gå-i-byen-sted i Dubai.

Club-musikken i højtalerne understreger den følelse i det mørke lokale, hvor guldbestikket og spisepinde i sort metal meget fint illustrerer, at dette ikke er en helt almindelig Odense-restaurant.

Det er sushi af højeste kvalitet, man får hos Koi. Foto: PR

Så når Magdalena Bahrami Sørensen kalder det “hot og pikant”, føles det, som en meget præcis beskrivelse.

Og på Koi Sushi kan man da også nemt blive hængende resten af aftenen efter, at man har spist.

Club-stemningen og stedets eksklusive cocktail-kort skal nemlig give gæsterne lyst til at blive uden at skulle skynde sig til et nyt sted, efter at man har spist.

I flere år lå Koi Sushi i Pantheonsgade, og her blev spisestedet hurtigt kendt for sin sushi af høj kvalitet.

Man kan også få “fiske-fri” retter hos Koi Sushi. Foto: PR

Det har blandt anden medført, at Koi Sushi har ligget som nummer 1 på Tripadvisor blandt restauranter i Odense i 3 år.

Den kvalitet har Koi Sushi selvfølgelig taget med sig til Flakhaven, hvor man dog har tilføjet flere nye retter – uden fisk – til menukortet.

“Hvis man nu er fire veninder eller et kærestepar, der skal ud at spise, og én ikke er fan af fisk, så kan man roligt spise på Koi.

Vi har nemlig også noget for dem, der bare ikke vil have fisk. Blandt andet kan man sætte tænderne i de lækreste lambchops og andre “fiske-fri” retter.

Det er også derfor, at vi skriver, at Koi Sushi er “more than sushi”,” siger Magdalena Bahrami Sørensen.

Selvfølgelig stadig takeaway

Og ligesom da Koi Sushi lå i Pantheonsgade kan man selvfølgelig stadig få takeaway.

Lige i øjeblikket kan man for eksempel bestille Koi Sushis Omakase-menu, hvor det er kokken, der bestemmer, hvad der kommer på tallerkenen.

Den fås p.t. med 30 procents rabat og husk, at du også kan hente din takeaway ved Koi ved at køre bagom ad Stålstræde og ikke kun fra Flakhaven.

Og hvis du lige nu sidder og tænker, at det sørme lyder dyrt at spise på Koi Sushi, så er der gode nyheder.

Koi Sushis priser ligger nemlig stort set på niveau med byens andre sushisteder!

Så skynd dig at booke dit bord hos Koi Sushi, hvor der venter dig en luksusoplevelse af de helt sjældne!

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien