Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Vild jubel på Odense-restaurant: Kok vinder prestigefyldt pris

Af Christina Frederiksen

Kartoffelprisen er én af Danmarks mest prestigefyldte madlavningspriser.

Siden starten i 2019 har nogle af landets allerbedste kokke kæmpet om at vinde konkurrencen, hvor kartoflen er i fokus.

I går blev 2023-udgaven af Kartoffelprisen afholdt i Vejle, og det blev med et helt forrygende odenseansk resultat.

Vinderen blev nemlig Kristoffer Madsen, der til daglig tryller lækkerier frem som kok hos Restaurant HOS.

“Fandeme så! Kristoffer & hans assistent Albert vandt Kartoffelprisen 2023! Vi revner af stolthed over vores dygtige team.

Det kræver utrolig mange timer at øve sig op til en konkurrence – og det er altså udover sit arbejde hvor man også knokler i mange timer.
Sikke en dedikation og talent,” lyder det i et opslag fra HOS på Facebook.

Kartoffelprisen er en utraditionel kokkekonkurrence, hvor et udvalg af innovative og kreative kokke skal kokkerere en 3-retters menu med kartoflen som centrum.

Et anerkendt dommerpanel er inviteret til at bedømme 7 udvalgte deltageres retter, hvoraf vinderen kan gå hjem med et rejselegat på 20.000 kr.

Med sejren har Kristoffer Madsen kokkereret sig ind i fint selskab.

Sidste år vandt Bjarke Jeppesen fra Restaurant Resúme i Svendborg – han vandt også i 2019, og i 2020 vandt Magnus Brandenburg Carlsen fra den to-stjernede Michelin-restaurant Alchemist.

Det er altså ikke hvem som helst, der i gennem tiden har kunnet tage Kartoffelprisen med hjem.

Se mere om Kartoffelprisen her.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.