Kolde fadøl og pølser: Hyg Dig Tyk holder koncerter i juli og august
Hvis du var fan af “Fredagsrock På Torvet”, som fandt sted sidste sommer på Sorte Brødre Torv, så vil du blive glad for at høre, at konceptet genoplives under navnet Hyg Dig Tyk.
Hyg Dig Tyk arrangeres af Lørups Vinstue i samarbejde med Flakhaven Gastro og bliver fire dages festligheder i juli med masser af musik, mad og hygge i Ansgars Anlæg.
Første fest-wekeend finder sted fredag den 30. juli og lørdag den 31. juli, mens den anden weekend bliver fredag den 6. august og lørdag den 7. august.
Biletter koster fra 187,5 kr og kan købes her.
Masser af live musik og mad
Hvor navnet “Hyg Dig Tyk” præcist kommer fra, melder arrangørerne intet om, men mon ikke det relaterer til muligheden for at tilkøbe mad til koncert-oplevelserne.
Du kan bl.a. købe tapas bokse, hjemmelavet kartoffelsalat og frikadeller, poke bowls og pølser med brød. Oveni dette kan du selvfølgelig også købe masser af drikkevarer på pladsen.
Al denne mad og drikke kan du nyde til tonerne af live musik fra fire forskellige kunstnere.
Den 30. juli optræder Martin Brygmann og Ole Kibsgaard, mens Blues Brothers Souvenir Show tager over den 31. juli.
Weekenden efter den 6. august er det Rocazino, der spiller, mens Henning Stærk slutter hele festen af den 7. august.
Hvad: Hyg Dig Tyk
Hvor: Ansgars Anlæg
Hvornår: 30-31 juli og 6-7 august, 2021