Kom hjem med en helt ny garderobe: Stor tøjbyttedag i Borgernes Hus

Har du brug for at få ryddet ud i tøjskabet?
Så er her en fantastisk mulighed.
Nu kan du nemlig komme til tøjbyttedag på Hovedbiblioteket i Borgernes Hus.
Det er 9. februar klokken 10 til 17.
Alle har tøj, de ikke længere bruger men ikke nænner at smide ud, og til tøjbyttedagen har du mulighed for at give alt det guld, du har liggende i skufferne, nyt liv – og samtidig få noget nyt med hjem.
Ingen huller, tak
Hovedbiblioteket holder nemlig tøjbyttedag, hvor du kan bytte det tøj, du ikke længere bruger, til noget nyt tøj.
Ved at bytte med hinanden, kan man spare penge og ressourcer.
Du må max medbringe 10 stykker tøj. Tøjet skal være pænt, rent og uden huller.
Der udleveres billetter til ’køb’ af tøj efter antal afleveret tøj og kvaliteten af tøjet.
Det er gratis at deltage, og der er ingen tilmelding.