For hele familien: Kom i biografen for kun 65 kr. til Børnenes Weekend

Vil du give familien en magisk filmoplevelse – og samtidig til en ekstra skarp pris?
Så er der al mulig god grund til at lægge vejen forbi Nordisk Film Biografer i Odense lørdag den 25. januar og søndag den 26. januar.
Her inviterer de traditionen tro til Børnenes Weekend, hvor ALLE familiefilm kun koster 65 kr. hele dagen.
Børnenes Weekend blev lanceret i 2023 med stor succes, og nu er man for tredje år i træk klar til at byde velkommen til en weekend i børnenes tegn.
Den skarpe billetpris gælder ikke kun for de små, men også for mor, far, bedsteforældre eller hvem end der har lyst til en tur foran det store lærred.
Det skal du se til Børnenes Weekend
Selvom vi har vinket farvel til konfekt, juletræer og gaver i massevis, så er det bedste fra julen stadig at finde i biografsalene rundt i landet.
For julens filmprogram var spækket med fantastiske film, som du nu har mulighed for at se med hele familien.

Til Børnenes Weekend er det stadig muligt at se julens helt store hit, Vaiana 2, der nærmer sig 400.000 solgte billetter.
Derudover er det også stadig muligt at se Mufasa: Løvernes Konge, Sonic the Hedgehog 3 og Wicked.
Men de gode nyheder stopper slet ikke der.
Den 16. januar var der nemlig premiere på en af årets helt store børnefilm, når den elskede Paddington vender tilbage på det store lærred.
Paddington i Peru forventes at blive en af de helt store trækplastre i weekenden.
Hvis du er heldig, kan du måske også nå at sikre billetter til én af vinterferiens store børnefilm: Hundemand, Honey eller Super Charlie – hvor der helt særligt afholdes et begrænset antal af forpremierer i udvalgte biografer.
Ingen biograftur uden popcorn og sodavand
Hvad er en tur i biografen overhovedet uden sprøde popcorn og en iskold sodavand som det faste makkerpar?
Til Børnenes Weekend kan du – som altid – købe den populære børnemenu, hvor du får popcorn og sodavand for bare 35 kr.

Derudover kan der naturligvis altid købes bland-selv slik, chokolade – og kaffe til de voksne.
Det kan du se i biografen
Paddington 3 (Danske stemmer + Original version)
Mufasa (DK + OV)
Vaiana 2 (DK + OV)
Sonic 3 (DK + OV)
Wicked
+ forpremiere på Hundemand, Honey og Super Charlie.