Kom i den rette julestemning: Gratis entré til børnene i ZOO juleaftensdag
I adskillige år har det været en fast tradition i Odense ZOO.
Hver eneste år har ZOO inviteret til julehygge med gratis entré for børnene på selve juleaftensdag. Det gør man naturligvis igen i år.
Gratis entré gælder alle børn i alderen 3-11 år, som normalt koster en entré-billet. Men der er også noget at hente for forældrene og bedsteforældrene hvis de også vil med og julehygge.
Der er nemlig halv pris på entré-billetten for voksne, og man er sikker på at komme i ægte julehumør, når man især støder ind i de smukke rensdyr.
Billetterne skal købes i indgangen på selve juleaftensdag.
Her kan man forkorte den “lange” ventetid for hele familien frem mod julemaden og julegaverne med at se på søde dyr.
Se dyrene blive fodret
ZOO åbner juleaftensdag klokken 9.00, og i løbet af dagen kan man se en hel masse dyr blive fodret.
Hele parken er tilgængelig i tidsrummet fra 9-14, og det er derfor muligt at gå rundt og sige “God jul” til alle dyrene.
Hvor: Odense ZOO
Hvad: Fri entré til børnene og halv pris til voksne
Hvornår: 24. december fra kl. 9-14
Du kan finde mere info om programmet her.