Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Kom ned i gear: Den Fynske Landsby inviterer til naturlig jul

Foto: Museum Odense
Foto: Museum Odense

Ved juletid er der en helt særlig stemning i Den Fynske Landsby.

Her er man tæt på byen, men alligevel langt ude på landet.

Julestress, gaveræs og overforbrug lægger du nemt bag dig, for i landsbyen sænker roen sig over det hele med små hyggelige og gratis juleoplevelser for både store og små.

De to første adventsweekender er der åbent i frilandsmuseet.

Under Jul i Den Fynske Landsby kan du gå på opdagelse i de julepyntede huse, du kan møde folk i flotte, historiske dragter og være med til forskellige aktiviteter.

Besøg smeden og kokkepigerne og duft julen over komfuret. Tag en tur med i hestevognen – eller smut ind til høkeren og køb en særlig julegave eller et lækkert honningkagehjerte.

Besøg Landsbyens Nisse

Til Jul i Den Fynske Landsby kan du også opleve en helt unik og særlig hyggelig lille nissebolig på loftet af den gamle kostald. Kom med ind i den lille stue, hvor alle møbler er i miniaturestørrelse, og stearinlysene blafrer til duften af granguirlander og nybagte honningkager.

For er der noget, nissen – eller gårdboen, som han blev kaldt i gamle dage – elsker, så er det jul! Turen til nissens bolig starter på høloftet med en lille fortælling om nisser i gamle dage – og om nissen Rumle, der har boet på netop dette loft.

Smag på Julen

Ingen jul uden mad og drikke. I Landsbyen kan du få smagsprøver på bryggernes varme, hjemmebryggede juleøl, som er en utrolig lækker, glemt dansk forløber for gløgg.

Du kan smage julekager i køkkenet eller måske en frikadelle, og når lækkersulten for alvor melder sig, kan du købe æbleskiver i spejdernes julebod i den gamle hestegang.

Jul i Den Fynske Landsby er åben 29.-30 november og 6.-7. december – begge dage fra klokken 10-15.

Aktiviteterne veksler fra dag til dag.

Detaljer for de enkelte aktiviteter vil fremgå Den Fynske Landsbys hjemmeside.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.