Gode øl og grin: Kom til Comedy Night på Anarkist for 150 kr.

Skrevet af: Michael Qureshi

Det er tre stærke navne, som det kombinerede bryggeri og restaurant Anarkist Beer & Food Lab præsenterer til deres Comedy Night i starten af marts.

Her har de blandt andet formået at få fingrene i Tobias Dybvad, der er blandt landets hotteste komikere.

Anarkist Comedy Night – består af tre dygtige stand-up komikere, der med hver deres stil vil skabe en fantastisk aften med god stemning og utallige grin.

Start med en god middag og gode øl

Lørdag d. 9. marts har de især hentet tre stærke comedy-navne, som nok skal fuldende en rigtig god aften.

Billetterne koster 150 kr., og det bør være pengene værd for, hvad der helt sikkert bliver en hylende morsom aften.

Man kan starte aftenen med en god middag og øl på Anarkist Beer & Food Lab for at slutte af med Comedy Night.

De kommer til Comedy Night på Anarkist

Tobias Dybvad

Tobias indtager altid selskabet med en sprudlende, charmerende, glad energi og en komisk timing i særklasse.

Uanset emnevalg går han altid uden om de værste klichéer, og strammer sig an for at levere et show på et joketeknisk højt niveau.

Han er ikke bange for at tage nogle chancer og sætte sig selv på spil – det er altid meget tilladt at grine både med og af ham.

Tobias har 16 år på bagen, men er i dag mest kendt for TV2 Zulus største succes til dato, tv-programmet Dybvaaaaad som kører på niende sæson.

Derudover har han tre succesfulde one man shows i ryggen – senest “Fasser Partner” som turnerede rundt i landet i 2018 og endte på noget nær 100 shows.

Mikkel Rask

Mikkel Rask er én af de skarpeste komikere i branchen.

Mikkel slog sit navn fast, da han vandt titlen som Danmarksmester i stand-up, og han har optrådt med stor succes til Comedy Aid og Zulu Comedy Galla, hvor han også har været nomineret til Talentprisen.

I 2018 lavede han sit anmelderroste første onemanshow, Hvad Fatter Gør, som blev vist på TV2 Zulu og kan ses på TV2 Play og fbi.tv.

Kasper Porsdal

I 2013 så du måske Kasper Porsdal for første gang, da han blev udvalgt som en af De Nye Håb ved Zulu Comedy Galla og høstede mange roser for sin optræden.

Siden er det blevet til et par enkelte tv-optrædener, men ellers har Kasper mest udfoldet sit talent på de små og store scener rundt om i landet, hvor han hele tiden forsøger at dygtiggøre sig.

I 2014 blev han nomineret til årets upcoming komiker af Euroman, og samme år lancerede han i samarbejde med Red Barnet sit anti-mobning show, som han sammen med freestylerapperen Klaskefar, har turneret rundt med på landets folke- og efterskoler.

Man kan købe billetter via dette link