Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kæmpe guide: Her kan du se VM på storskærm i Odense

Af Christina Frederiksen

Når landsholdet løber på banen ved VM i Qatar, vil tusindvis af fodboldglade odenseanere være samlet foran storskærme rundt om i byen.

Adskillige udskænkningssteder lokker nemlig med feststemning, fadøl og knivskarpe storskærme, når Danmark spiller de indledende gruppekampe.

Vi har lavet en guide til en masse af stederne her.

Vi giver dig her en guide til, hvor i Odense du kan se kampene i festligt lag med andre.

Jyske Bank Arena – Danmark-Frankrig på Fyns største storskærm

Når landsholdet løber på banen i Qatar til sin anden puljekamp ved VM, vil det være med tusindvis af fodboldglade fynboer samlet omkring øens største storskærm i Jyske Bank Arena.

”Vi har Fyns største indendørs spillested og skærm. Vi har derfor længe ønsket at kunne arrangere storskærmsevent i forbindelse med VM. Fynboerne skal have lov til at heppe på landsholdet og skabe en fodboldfest i fællesskab, upåagtet forholdene i værtslandet”, fortæller Henrik Frisch, der er kommerciel direktør ved Live Culture, der arrangerer eventet.

Dagen byder på optakt, fodboldstemning, fodboldstalks, livestreaming og afterparty med DJ. Selve fodboldkampen starter kl. 17.00, men dørene i arenaen åbner allerede kl. 15.00, og fodboldfesten fortsætter helt til kl. 22.00. 

Der er på landsplan givet tilladelse til fire storskærmsarrangementer, der alle bliver ikke-kommercielle. Det vil sige, at der er fri entré for publikum, der dog skal booke en billet til arrangementet. Prisen på 50 kr. er ren ”no-show ”-garanti, og prisen refunderes automatisk, når billetten indløses i døren.

Hvis Danmark går videre, gentages arrangementet – det bliver i så fald enten den 3. eller 4. december. 

Billetter frigives tirsdag den 1. november kl.10.00. Læs mere og book billet her.

Fakta

  • Kampen spilles 26. november
  • Dørene åbner kl. 15.00.
  • Kickoff Frankrig mod Danmark kl. 17.00.
  • Mad og drikkevarer kan købes til arrangementet.
  • Billetpris: 0 kr. + ”no show” gebyr på 50 kr. 
  • Arrangementet finder sted i Jyske Bank Arena på Ørbækvej 350, Odense.
  • Der er 1.900 gratis parkeringspladser.
  • Det er nemt at komme til og fra arenaen med offentlig transport.
    • Fynbus stopper ved Ørbækvej, stoppested Odense Congress Center, herfra kan gæsterne følge stien ca. 500 m. til arenaen
    • Letbanen stopper ved Bilka. Derfra kan gæsterne følge stien til arenaen, ca. 1.200 m. 
  • Børn under 15 år skal være i følge med en voksen. 

Thrige Hallerne: VM på Odenses skarpeste storskærm

På det man kalder “byens skarpeste storskærm” vises alle Danmarks kampe, 22., 26. og 30. november, og det vil selvfølgelig være muligt at få stillet sulten undervejs med lækker mad fra Thrige Hallernes mange boder.

Til en rigtig fodboldfest skal drikkevarerne selvfølgelig også findes i rigelige mængder. Her lokker Thrige Hallerne med masser af gode tilbud:

For eksempel koster en 2-liters kande med Tuborg Classic eller Carlsberg Pilsner 120 kroner indtil 1 time før kampstart. (For hver kande man køber, får man et lod i lodtrækningen om to VIP-billetter til én af Christian Eriksens kampe i Premier League til foråret.

Hvis man hellere vil have shots, skal man have 300 kroner op ad lommen for sådan en flaske.

Blandt dem, der køber shotsflasker, bliver der til gengæld trukket lod om en dansk landsholdstrøje.

Hvis man er en stor vennegruppe, der skal i Thrige Hallerne og se fodbold, kan man bestille bord (minimum 6 personer) 2 timer før kampstart, dog 3 timer før kampen mod Frankrig.

Læs mere om fodboldfesten i Thrige Hallerne her.

Thrige Hallerne.

G.A.S.A – Pølsemix og storskærm

Kun en kort cykeltur fra Odense gågade eller et par letbanestop fra banegården kan du opleve Danmarks VM-gruppekampe på storskærm.

G.A.S.A. på Middelfartvej inviterer til storskærmsarrangement, hvor du ikke alene kan få kølet din fodboldfeberkrop ned med kolde drikke men også kan nyde et Odense-legendarisk måltid imens!

I april vendte pølsemix tilbage til Odense stadion, hvorefter OB havde hele 11 kampe i træk uden nederlag. Tilfælde? Det tror de ikke på G.A.S.A.

Derfor kan du ikke alene se fodbold på storskærm, nyde masser af kolde drikke og deltage i den vildeste fodboldfest – du kan også nyde en Odense-legendarisk klassiker: Pølsemix’en!

– Og mon ikke det sender de bedste vibes og hep-hep mod herrelandsholdet!

Er du ikke selv den overtroiske type, eller kunne du bare godt tænke dig andet på menukortet end pølsemix’en, så fortvivl ej – på G.A.S.A. til storskærmsarrangementet kan du også nyde lækker mad fra Burger Anarchy.

På G.A.S.A. er der gode parkeringsmuligheder, men er også i gå- og cykelafstand fra gågaden. Endvidere går letbanen næsten lige til døren. Der er derfor god mulighed for dig at nyde vaskeægte fodboldfest, pølsemix eller lækker mad fra Burger Anarchy samt masser af kolde drikke uden at komme for langt væk fra byen.

Ryan’s Irish Pub – Storskærm og English Breakfast

Danmarks VM starter op tirsdag den 22. november med kampstart klokken 14, men allerede fra klokken 10 kan du starte din dag på Ryan’s. Og det er ikke kun fodboldsulten, du kan få stillet:

  • Du kan se optakt og kamp på storskærm
  • Pubben tilbyder blandt andet English Breakfast (Fried eggs, bacon, sausage, baked beans, grilled tomatoes , sautéed mushroom, sourdough bread, butter) 
  • Tilbud på drikkevarer i baren samt anden lækker mad fra Ryan’s Street Kitchen

Ryan’s melder om forventet travlhed, så hvis du vil med til festen, så kom tidligt for at sikre dig en god plads. 

Den irske sportspub vil naturligvis vise alle Danmarks kampe på storskærm, men du kan også se en lang række andre kampe under VM.

Ryan’s Irish Pub.

Storms Pakhus – all-in på fodboldfeber

Første kamp bliver mod Tunesien 22. november, og i den anledning har Storms Pakhus valgt at gå all-in på fodboldfeberen. Du kan blandt andet se alle Danmarks kampe i gruppespillet.

“Vi byder velkommen når Danmark-Tunesien brager sammen i et intenst VM-opgør!

Pakhuset bliver omdannet til en sand heksekedel, når gryden røres op med kolde fadøl, lækker mad og euforisk fodboldstemning. Visningen på storskærm foregår i hal 1.

Kampen vil derudover blive vist på mindre projektorer i både hal 2 og hal 3,” lyder det fra Storms Pakhus på Facebook.

Danmark-Tunesien kan ses 22. november klokken 14. Samme dag klokken 17 disker Storms Pakhus op med Den Store EM-Quiz.

26. november klokken 17 går det løs mod Frankrig, og 30. november klokken 16 spiller Danmark mod Australien.

Foto: Storms Pakhus

City 4 Sport & Spil – Alle VM-kampe kan ses i Dalum

Hos City 4 Sport & Spil viser man alt fodbold fra VM på stedets 126” storskærm og en række mindre skærme.

Kommer du iført dansk landsholdstrøje vil du under hele VM kunne købe en halv liter fadøl til kun 30,- (normalpris 40,-).

Det er en rigtig god idé at komme i god tid de dage, Danmark spiller, da der kan blive rift om pladserne. Der er plads til cirka 200 personer.

City 4 Sport & Spil.

Del artikel

Andre læser også