Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Rejs tilbage i tiden i Odense: Kom til kæmpe jernaldermarked i weekenden

Af Redaktionen
PR-foto
PR-foto

Vi elsker de gode markeder og festivaler her i Odense.

Især dem hvor vi kan “rejse” ind i en anden verden. Det kan du i weekenden.

Med sværdslag, hammerslag og slagtilbud byder Jernalderlandsbyen Odins Odense på en weekend med industriaffald, skamfering og hvid slavehandel.

Pak familien og få fyldt den historiske rygsæk til randen med falconershow, jernudvinding, bueskydningsopvisning og mytefortælling.

Kik med når perlemageren smelter affald fra kirkebyggeri om til de smukkeste glasperler. Eller kunne det friste med en lille skamfering?

Det er der jo mange, der mener en tatovering er. Her serveres de virkelig ”old-school”, håndstukket som det vaskeægte oldtidshåndværk de er.

Krigere brøler

Krigere brøler på valpladsen, mad dufter fra gruber og bål og de handelsrejsende faldbyder deres varer. Der er salg af håndsmedede knive, keramik, brikbånd, læderbrynjer, tekstil og smukke smykker.

Måske sælger den romerske lanista sin gamle mor, hvis han ikke kan friste jer med en gladiator.

Om lørdagen kan I endda nå at spise aftensmaden inden I går hjem.

Markedet finder sted:
Lørdag d. 18. maj kl. 10-19
Søndag d. 19. maj kl. 10-16

Entré: voksne 80 kr. børn 6-14 år 40 kr.

Jernalderlandsbyen Odins Odense
Store Klaus 40
5270 Odense N
www.odinsodense.dk

Del artikel

Andre læser også