Til dig der elsker rosé: Kom til hyggelig rosésmagning på Åen

Sommeren er for en stund igen vendt retur til Odense.
Så er det altså oplagt at få suget det sidste ud af de lune temperaturer, og det kan du passende gøre i weekenden.
På lørdag d. 19. august stævner Odense Aafart nemlig ud med en ny rosésmagning, som byder på toppen af poppen indenfor den lyserøde læskende drik.
Rosé Festival Odense er netop afsluttet med et brag af en fest med lyserøde bobler i stride strømme.
Nu har du muligheden for at smage, eller gensmage, de fem vine, som fik flest stemmer i publikumsafstemningen.
Fem bedste rosévine
I samarbejde med Rosé Festival Odense inviterer Odense Aafart nemlig til en hyggelig, stemningsfuld og smagsrig aften.
Her vil man med udgangspunkt i de fem bedste rosévine fra i år fokusere på det spændende og meget varierede udbud, der efterhånden findes på markedet.
Arrangementet blev afholdt første gang i fredags, og der var fuldt hus, eller fuld båd som man siger.
Nu afvikles det igen på lørdag d. 19. august.
Rosévinens verden er stor og der findes en bred vifte af forskellige rosé vine.
Ligesom rød- og hvidvin, er rosévin en genre vin, som også kan laves af flere forskellige druer på flere forskellige måder.
Oftest laves rosévin dog af blå rødvinsdruer.
Den kendte lyserøde farve kommer fra druernes skal, der afgiver farve, når de ligger sammen med druesaften.
Vine fra kendte forhandlere
Derfor er der lagt op til en skøn lørdag aften ombord i den lyserøde vins tegn hvor der naturligvis bliver stor sammenhæng med den populære rosé-festival.
De fem vine lørdagens gæster skal smage på er fra følgende forhandlere;
1) Uno Vino
2) H.J Hansen
3) Skjold Bourne Vin
4) Billund Vinlager
5) Kjær Sommerfeldt
Praktisk information:
Tag med på oplevelse i rosévinens verden!
Lørdag d. 19. august kl. 19-20.30
Eventet tager 1,5 time, og starter kl. 19.
Vi mødes 15 minutter før afgang ved Odense Aafart på Filosofgangen 30B, 5000 Odense C.
Prisen er 299 kr. pr person