Kommunen melder ud: Kan man skøjte på Odenses søer?

Det korte svar er:
Nej!
Det skriver Odense Kommune på Facebook, hvor de giver en opdatering på istykkelsen på de odenseanske søer.
“Isen er stadig for tynd!
Vi lover at sige til, når det er sikkert at gå ud på de isdækkede søer.
Det er det endnu ikke her i Odense,” skriver Odense Kommune.
Selvom det virkelig er koldt, og mange dage har været med lutter minus-grader, så har det faktisk ikke været koldt nok til for alvor fryse søerne ordentligt til.
“Vinden skaber den barske chillfaktor, som vi oplever i disse dage. Men temperaturen er reelt kun en smule under frysepunktet, og derfor tager det lang tid for vandet at fryse til.
Isen er fortsat kun 6–7 cm tyk på søerne rundt omkring i Odense Kommune. Den skal være 13 cm tyk, før det er sikkert at bevæge sig ud på den,” lyder det fra kommunen, der opfordrer til, at man passer på sig selv og sine børn, før kommunen giver grønt lys til leg på isen.