Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Konceptet er spændende: Ny butik åbner i hjertet af Odense

Af Betina Vestergård Jepsen
Foto: Nybolig Erhverv Odense.
Foto: Nybolig Erhverv Odense.

Vi kunne for nylig fortælle, at den nordlige del af Kongensgade snart får mere liv, når en centralt beliggende erhvervsejendom bliver omdannet til lejlighedskompleks med 38 nye boliger og plads til caféer eller butikker.

Og inden længe åbner endnu en butik i den nordlige del af Kongensgade – mere specifikt Kongensgade 49.

Der er tale om multibrand-butikken Supercharged, som blandt andet forhandler det nyeste sports- og streettøj og de bedste mentorbøger om træning, motivation og kost.

Derudover kan du hos Supercharged finde nogle af de bedste fitnessmærker inden for kosttilskud, ernæring, proteiner, proteinshakes og workout-boostere.

En længe ventet drøm

Det er iværksætteren Ivan N. Sprehn, der står bag Supercharged. Før det havde han en butik i Rosengårdcentret, hvor han forhandlede dyrt mærkevaretøj, hvilket har lagt grundstenen til den nye forretning i Kongensgade.

Ivan N. Sprehn har desuden arbejdet i et fitnesscenter i Odense og uddannet sig som personlig træner og fitnessinstruktør.

Men drømmen om at starte sin egen butik lå dog hele tiden i baghovedet, og derfor videreuddannede han sig til markedsføringsøkonom med brandstrategi og økonomi i fokus.

I dag er skridtet taget, lejekontrakten er underskrevet og drømmen er nu blevet en realitet.

Foto: Supercharged. Her ses Ivan N. Sprehn med sin familie.

En god placering

Ivan N. Sprehn ser frem til at åbne sin butik i Kongensgade:

“Modsat Vestergade er der flere nichebutikker samt restauranter i Kongensgade, hvilket har spillet en rolle i beslutningen. Herudover fremstår lokalet råt og lyst, hvilket passer godt til vores produkter. Jeg håber og tror virkelig på, at vi kan få en stor Odense-virksomhed på verdenskortet. Mit motto er ’Wish it, dream it, do it”,” siger Ivan N. Sprehn.

Butikken forventes at åbne snart.

Foto: Supercharged.

Flere butikker, restauranter og caféer på vej

Hos Nybolig Erhverv Odense kan de også mærke, at interessen for byens butikker er støt stigende, og selvom de ikke kan melde om udsolgt på hylderne, så er der mange potentielle lejere i spil til de tomme lokaler.

“Vi har stadig mange interesserede lejere til byens butikker. Jeg får især mange forespørgsler på lokationer til restaurant eller café, hvorfor det er rigtig godt, at vi har fået lejet ud til en livsstilsbutik.

Da Ivan henvendte sig til mig, og vi havde vendt deres præferencer til den kommende butik, var det helt oplagt, at de skulle leje Kongensgade 49. Det er ved at blive et rigtig populært område, med cafeer, restauranter og butikker,” siger erhvervsmægler Andreas M. Jensen fra Nybolig Erhverv Odense.

Del artikel

Andre læser også